Af Mads Brandsen - 26/11-17 21:14

Australien ramt af katteplage: Millioner af katte skal dræbesAustralien ramt af katteplage: Millioner af katte skal dræbes

Kattene stjæler maden fra de andre dyr.

storybild

Australiens over 20 millioner vilde og tamme katte er ved at smadre økosystemet ved at stjæle mad fra slangerne - og de er formentlig medvirkende årsag til, at flere fuglearter har det svært.

Derfor er der brug for at sætte hårdt mod hårdt over for særligt de vilde katte, der siden 2015 har været klassificeret som et skadedyr 'down under'.

Det mener i hvert fald Arne Redsted Rasmussen, der er lektor på Konservatorskolen under Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

»Katte er en direkte konkurrent til slanger. De konkurrerer med slangerne om byttedyrene og skader dem, fordi de bider i dem. Så der er god grund til at gå ud og skyde kattene,« siger han til Videnskab.dk.

Han påpeger, at slangerne har været på det australske kontinent oprindeligt, mens kattene er kommet med menneskene.

Tilbage i 2015, hvor vilde katte altså kom i det tvivlsomme selskab med gedehamse, stære og mus, har alle delstater og territorier været enige om at fange og dræbe millioner af vilde katte frem mod 2020.

»De (katte, red.) er tsunamier af vold og død for Australiens oprindelige dyrearter,« sagde den australske miljøminister Greg Hunt dengang til public service-stationen ABC - og fik dermed den franske skuespiller Brigitte Bardot på nakken.

»Dette dyre-massemord er umenneskeligt og latterligt. Ud over at være ondt, vil det være absolut nytteløst at dræbe nogle katte, idet resten af dem af vil fortsætte med at avle,« tordnede hun i et åbent brev til ministeren.

Forskere har også sået tvivl om det kloge i at masseaflive kattene, men er til gengæld enige om, at slangerne spiller en vigtig rolle for den australske natur. De er med til at bevare og bibeholde de unikke omgivelser - og er i øvrigt kun farlige for mennesker, når mennesket truer dem.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx