Af Ritzau - 03/01-17 11:07; Opdateret: 03/01-17 12:00

Tyrkiet vil have Trump til at stoppe USA-støtte til kurdereTyrkiet vil have Trump til at stoppe USA-støtte til kurdere

Barack Obama har skylden for støtte til kurdere, siger tyrkisk premierminister, som appellerer til Trump.

storybild

Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, siger tirsdag, at Tyrkiet holder Barack Obama ansvarlig for støtte til kurdiske YPG-styrker. (Billede: Reuters/Handout)

Regeringen i Tyrkiet er rasende over USA's støtte til kurdiske YPG-styrker.

Tyrkerne håber, at et præsidentskifte kan stoppe våbenleverancer til kurderne.

- USA bør ikke tillade, at det strategiske partnerskab overskygges af en terrororganisation, siger Yildirim i en tale til partifæller i Ankara.

USA og Tyrkiet er de to største militærmagter i Nato.

Premierminister Binali Yildirim siger tirsdag, at Tyrkiet holder Barack Obama ansvarlig for den upopulære støtte.

I stedet appellerer han indirekte til den kommende præsident Donald Trump om at klippe båndet til kurderne.

Kurderne har spillet en meget væsentlig rolle som støtte for det amerikanske militær i Syrien og Irak.

Premierministeren siger også, at Tyrkiet i løbet af denne uge vil beslutte, om man forlænger nødretstilstanden i landet med tre måneder.

Den blev vedtaget efter et mislykket kupforsøg i juli 2016.

Med nødretten kan regeringen vedtage love uden om parlamentet, og frihedsrettigheder kan tilsidesættes.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx