Af - 13/03-14 14:48; Opdateret: 13/03-14 15:02

Nyansat bøddel havde overraskende reaktion da han så galgenNyansat bøddel havde overraskende reaktion da han så galgen

Da en nyansat bøddel så galgen for første gang, blev han chokeret.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

I Sri Lanka sidder over 400 fanger på dødsgangen.

Og selvom man ikke har foretaget en henrettelse siden 1976, sørger myndighederne for at have en bøddel ansat. Blot for at være forberedt, hvis man vælger at genoptage hængning.

Jobbet som bøddel har dog vist sig at være svært at besætte. Den seneste sagde nemlig op, efter han så galgerne.

Kim Jong Un har fået hele  sin onkels familie henrettet
Kim Jong Un har fået hele sin onkels familie henrettet

Generaldirektøren i fængslet, Chandrarathna Pallegama, fortalte til BBC, at den nyansatte – en 40-årig mand – 'blev chokeret og bange', da han så galgerne. Den nyansatte skrev et brev, hvor han meddelte, at han ville sige op. Siden har ingen set ham på fængselsområdet.

Pallegama understreger, at manden får en måned til at genoverveje sin beslutning. Vender han ikke tilbage, vil de lede efter en ny.

Det er ikke ualmindeligt, at der er problemer med at finde den rette kandidat til tjansen. Inden for det seneste år har tre forladt det makabre job.

Fik pizza til morgenmad - og blev henrettet
Fik pizza til morgenmad - og blev henrettet

Den tidligere bøddel, som blev forfremmet til fængselsvagt, har fortalt, at galgerne også gjorde ham nervøs. Derfor var han lykkelig over, at han kun lavede kontoropgaver i sin tid som bøddel.

Da området nu står uden bøddel, vil en eventuel henrettelse i dag skulle foretage af landets præsident, Mahinda Rajapaksa.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx