Af - 30/10-14 15:00

Sverige har anerkendt PalæstinaSverige har anerkendt Palæstina

Sverige går enegang i EU og har nu anerkendt staten Palæstina.

Reaktionerne fra Mellemøsten vidner om, at Sveriges beslutning om at anerkende staten Palæstina rammer lige ned i konflikten.

- Med denne beslutning sætter vi os på fredsprocessens side, sagde den svenske udenrigsminister, Margot Wallström, torsdag i Stockholm efter et regeringsmøde.

Sverige vækker opsigt med Palæstina-udmelding
Sverige vækker opsigt med Palæstina-udmelding

Meldingen var ikke ret gammel, før hovedpersonerne i striden om Palæstina - palæstinensere og israelere - lod høre fra sig.

- Modigt og historisk, sagde Mahmoud Abbas, den palæstinensiske selvstyrepræsident.

- Alle lande i verden, der stadig tøver med at anerkende vor ret til en uafhængig palæstinensisk stat baseret på 1967-grænserne med Østjerusalem som hovedstad, bør følge Sverige, sagde han ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Israels udenrigsminister, Avigdor Lieberman, har en anden tilgang til beslutningen.

- Forholdene i Mellemøsten er langt mere komplekse end gør-det-selv-møbler fra Ikea, påpegede han i en erklæring.

- Den svenske regerings beslutning om at anerkende en palæstinensisk stat er en beklagelig beslutning, der kun styrker ekstremistiske elementer og palæstinensiske nej-sigere, lød det videre.

Sverige er ikke det eneste europæiske land, der er slået ind på sporet. Det britiske parlament har gjort det samme, men regeringen i London vil ikke gøre det til officiel politik.

Udenrigsminister Wallström opfordrede andre EU-lande i EU til at følge trop. Tidspunktet er det rette, sagde hun, efter 20 års frugtesløse fredsforhandlinger.

Hun sagde også, at de folkeretslige betingelser for anerkendelsen er opfyldt.

- Der er et territorium, der er en befolkning, og der er en regering.

Danmark har foreløbig afvist at anerkende staten Palæstina.

- Vi glæder os til at kunne anerkende Palæstina som stat, men det er svært at gøre det, før vi ved, om staten har nogen som helst mulighed for at eksistere, sagde udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i begyndelsen af oktober.

Sverige er det første land i det vestlige Europa, som anerkender staten Palæstina. Men Wallström siger, at 134 lande har gjort det.

Gaza-demonstrationer forløb fredeligt
Gaza-demonstrationer forløb fredeligt

Gaza-læger redder baby fra afdød gravid kvindes mave
Gaza-læger redder baby fra afdød gravid kvindes mave

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx