03/09-17 10:31

Sydkorea vil isolere Nordkorea totaltSydkorea vil isolere Nordkorea totalt

Der er vrede i såvel Sydkorea som Kina efter Nordkoreas prøvesprængning, der muligvis var med en brintbombe.

storybild

Nordkoreas diktator, Kim Jong Un, rådgiver på dette billede atomteknikere om, hvordan de skal gøre. Billedet er udateret og offentliggjort af Nordkoreas nyhedsbureau, KCNA. Reuters/Kcna

Pyongyang. Den sydkoreanske præsident, Moon Jae-In, vil have det internationale samfund til at finde noget voldsomt værktøj frem som svar på den prøvesprængning, som det nordkoreanske styre menes at have foretaget natten til søndag dansk tid.

Nordkorea siger selv, at det var en test af en brintbombe, der er kraftigere end en atomsprængning.

Det internationale samfund har ellers længe opfordret Nordkorea til at skrinlægge landets atomprogram. Opfordringer og fordømmelser har dog ikke bidt på landets leder, Kim Jong-un, der fortsætter med at gennemføre test af a-bomber og missiler.

Nu taler præsident Moon i Sydkorea om den "hårdeste straf".

- Alle diplomatiske tiltag, herunder sanktioner fra FN's Sikkerhedsråd for fuldstændig at isolere Nordkorea, refererer en af Moons rådgivere efter et møde i Sydkoreas nationale sikkerhedsråd.

Rådgiveren siger videre, at Sydkorea vil drøfte, om "USA's militærs stærkeste strategiske aktiver skal udstationeres.

Det kan være en henvisning til taktiske amerikanske atomvåben, der ellers blev trukket ud af den koreanske halvø i 1991, skriver AFP.

Også Kina, der ellers er Nordkoreas nærmeste allierede blandt stormagterne, fordømmer testsprængningen.

- Nordkorea har ignoreret det internationale samfunds udbredte modstand mod gennemførelse af atom-test. Kinas regering udtrykker resolut modstand og stærk fordømmelse af dette, siger udenrigsministeriet i Kinas hovedstad, Beijing, i en erklæring.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx