Af Simon Boas - 11/01-18 22:18

Millionby er tre måneder fra total katastrofe: 'Vi er dybt, dybt, dybt inde i en krise'Millionby er tre måneder fra total katastrofe: 'Vi er dybt, dybt, dybt inde i en krise'

Den sydafrikanske storby Cape Town står over for en regulær katastrofe. Inden længe kan byen som den første i verden nemlig være løbet helt tør for vand.

storybild

Arkiv

14. maj 2018.

Den dag kan i den grad blive skæbnesvanger for de knap fire millioner indbyggere, der bor i den sydafrikanske storby Cape Town. Day Zero, som de kalder den, er nemlig dagen, hvor byens vanddepoter ifølge de sydafrikanske myndigheder vil ramme 10 procent og dermed også være dagen, hvor vandet ikke længere kan drikkes.

Og det er et problem for en by med millioner af indbyggere og et tørt klima, hvor dagtemperaturen sjældent kommer under 15 grader, men ofte er over 25.

»Cape Town kan meget vel tænkes at blive den første storby i verden, der løber tør for vand, og det kan ske inden for de næste fire måneder. Vi er ikke på vej mod en krise, vi er dybt, dybt, dybt inde i en krise,« lyder det fra professor ved Center for Miljøstyring Anthony Turton fra University of the Free State til den amerikanske avis New York Times.

Den akutte mangel på vand betyder, at borgerne i Cape Town det seneste lange stykke tid er blevet pålagt en række skrappe restriktioner i forsøget på at undgå den totale katastrofe. Restriktioner, der kaster bøder af sig, hvis borgere bliver opdaget i at sløse med vandet.

Derfor bliver indbyggerne i den store by også opfordret til ikke at tage bade, der tager længere tid end to minutter, bruge desinfektionsmiddel til at vaske hænder, undlade at trække ud i toilettet, medmindre man har lavet stort, og generelt ikke bruge mere end 87 liter vand i løbet af en dag.

De sydafrikanske myndigheders beregninger for Day Zero er baseret på byens forventede forbrug og de kommende måneders forventede nedbør. Nedbøren er nemlig et vigtigt element i byens nuværende situation, fordi man havde en særdeles tør vinter og i øjeblikket oplever den værste tørke i mange år.

Den alvorlige situation betyder også, at de hundredtusinde turister, som i disse måneder besøger den solrige kystby, bliver opfordret til at spare på vandet allerede inden, de har sat deres fødder på den røde afrikanske jord.

Ifølge New York Times beder hotellerne i byen turisterne om at være opmærksomme på vandmanglen under deres ophold og minder dem dagligt om, hvor mange glas vand der anvendes, når man tager et bad, ligesom der gives rabat på drinks, hvis man ikke ønsker is eller drikker fra flasken.

Skulle Day Zero ende med at indfinde sig, så skal byens næsten fire millioner borgere hente vand ved udvalgte checkpoints kontrolleret af politiet og militæret.

Byens borgmester, Patricia de Lille, arbejder nu hårdt for, at Cape Town fremover ikke skal være så afhængige af, at regnvand skal fylde deres vanddepoter. I stedet skal der ifølge New York Times tænkes i både afsaltning af havvand, underjordiske grundvandsdepoter og en forøget opmærksomhed fra borgerne om at være bedre til at opsamle regnvand.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Var med på arbejde: Alexandra udtaler...
bt.dk
Rektor mødte ind til chokerende syn i...
bt.dk
Se billedet: Prins Nikolai er på...
bt.dk
Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx