02/10-17 20:35

Domstol fængsler Putin-kritiker kort før Putin-protestDomstol fængsler Putin-kritiker kort før Putin-protest

Aleksej Navalnij havde planlagt protest på Vladimir Putins fødselsdag, men han er blevet fængslet.

storybild

En russisk domstol har idømt den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnij 20 dages fængsel for at organisere offentlige møder. Reuters/Sergei Karpukhin

Moskva. En russisk domstol har idømt den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnij 20 dages fængsel for at organisere offentlige møder.

- Det er en gave til Putin på hans fødselsdag, siger Navalnij spøgende i retssalen.

Dommen betyder, at Navalnij ikke kan deltage i et stort politisk møde, som er planlagt i Sankt Petersborg på lørdag, når præsident Putin fejrer 65 års fødselsdag.

Oppositionslederen blev anholdt fredag, da han var på vej til et politisk møde.

Han blev anholdt og anklaget for gentagne gange at bryde loven om arrangering af offentlige møder. Det kan koste op til 30 dage i fængsel.

Den 41-årige Putin-kritiker har sagt, at han vil stille op til præsidentvalget til næste forår.

Valgkommissionen har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at han ikke kan stille op, da han er idømt en betinget dom for bedrageri.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx