Af - 31/03-14 13:20; Opdateret: 31/03-14 13:34

Blev smaskforelsket på fly – og efterlyste ham på TwitterBlev smaskforelsket på fly – og efterlyste ham på Twitter

En kvinde fra New York forelskede sig i en mand ombord på et fly, men hun fik ikke hans efternavn. Med hjælp fra American Airlines og Twitter sporede hun sin udkårne.

storybild

Emily Domesek forelskede sig i en mand på et fly - men fik ikke fat i hans fulde navn. Så efterlyste hun ham på Twitter. (Billede: Facebook)

Det må siges at være en moderne kærlighedshistorie.

Da den amerikanske kvinde, Emily Domesek, for nylig var ombord på et American Airlines-fly fra Dallas til Calgary, mødte hun den mand, som hun gerne vil dele resten af sit liv med.

Han sad på første klasse, havde en blå sweater på og kaldte sig 'Clauco'.

Hun fik bare ikke hans efternavn.

Efterlyser vidunderligt smuk pige fra S-toget
Efterlyser vidunderligt smuk pige fra S-toget

Derfor valgte Emily Domesek at efterlyse manden på sociale medier, skriver Ablxboston.com.

Hun skrev direkte til American Airlines på Twitter:

- Kære @AmericanAir: Jeg er lige kommet ud af mit fly, hvor jeg mødte min fremtidige mand, men jeg fik ikke fat i hans fulde navn. Lyst til at være match-maker?, skrev Emily Domesek i første omgang.


Efterfølgende supplerede hun med et par detaljer om manden. Hun kunne huske, at han var født i Torino og boede i Soho.

Efter et stykke tid re-tweetede American Airlines kvindens efterlysning på flyselskabets Twitter-profil, der følges af omkring 780.000 brugere.

Og det virkede: Manden blev sporet, og nu har de to personer fundet sammen.

Så er der nyt om den vidunderligt smukke efterlyste pige
Så er der nyt om den vidunderligt smukke efterlyste pige

For at afrunde den romantiske historie, skrev Emily Domesek følgende på Twitter:

- For at afslutte kapitlet i denne historie. Universet bragte os sammen, og han er fantastisk. FULL STOP.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx