Af Ritzau - 11/04-17 03:12

USA: Angreb udslettede en femtedel af syriske kampflyUSA: Angreb udslettede en femtedel af syriske kampfly

Den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, advarer Syrien mod igen at bruge kemiske våben mod civile.

storybild

Forsvarsminister James Mattis oplyser, at 20 procent af Syriens "operationelle" kampfly blev ødelagt under USA's missilangreb i sidste uge. Arkivfoto. (Billede: Reuters/Aaron P. Bernstein)

USA's angreb mod en syrisk luftbase i sidste uge udslettede en femtedel af det syriske regimes kampfly.

Sådan lyder konklusionen fra den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, mandag.

Vurderingen af fredagens missilangreb mod Syrien kommer, mens G7-landenes udenrigsministre er samlet i Italien.

Formålet med mødet er blandt andet at sende "et klart og koordineret" besked til Rusland på grund af landets støtte til regimet.

Fredag affyrede USA 59 Tomahawk-krydsermissiler mod en luftbase tæt på byen Homs.

Ifølge Pentagon var det fra samme luftbase, at det syriske regime lancerede et giftgasangreb mod byen Khan Sheikhoun i Idlib-provinsen sidste tirsdag.

Angrebet kostede mere end 80 mennesker livet, heriblandt adskillige børn.

- USA vil ikke passivt se til, mens Assad myrder uskyldige mennesker med kemiske våben, udtaler James Mattis i en erklæring fra Pentagon.

Han tilføjer i samme erklæring, at 20 procent af Assads "operationelle" kampfly blev ødelagt under angrebet.

- Det ville være uklogt af det syriske regime nogensinde igen at bruge kemiske våben, advarer forsvarsministeren.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx