20/07-17 16:04; Opdateret: 20/07-17 18:11

Tusk griber ind i krise og vil møde Polens præsidentTusk griber ind i krise og vil møde Polens præsident

Underhuset i det polske parlament har torsdag vedtaget en stærkt omstridt lovpakke om landets højesteret.

storybild

EU-præsident Donald Tusk (til højre) siger, at ændringer i det polske retssystem går imod europæiske værdier. Han beder om et møde med den polske præsident, Andrzej Duda (til venstre), om den politiske krise. Scanpix/Francois Lenoir/arkiv

Bruxelles. EU-præsident Donald Tusk advarer sit hjemland om, at planlagte ændringer i det polske retssystem går imod europæiske værdier.

Han har bedt om et hastemøde med den polske præsident, Andrzej Duda, om "den politiske krise i vores land og de farlige konsekvenser for Polens omdømme i verden".

- Det påhviler os sammen at undgå dystre udfald, der i sidste ende kunne føre til marginalisering af Polen i Europa, siger Tusk i en skriftlig udtalelse.

EU-præsidenten er selv tidligere polsk premierminister.

Hans udtalelse kommer, kort efter at underhuset i det polske parlament torsdag har vedtaget en stærkt omstridt lovpakke om reformer af landets højesteret.

Lovpakken sendes nu videre til overhuset.

Donald Tusk siger, at de ændringer i retssystemet, som det højrenationale polske regeringsparti står bag, vil bringe dommere under politisk kontrol.

Det vil ødelægge et allerede plettet offentligt indtryk af Polens demokrati, advarer han.

- Jeg er overbevist om, at de seneste handlinger strider imod europæiske værdier og standarder, siger Tusk.

Han mener, at ændringerne i politisk forstand vil forskyde Polen i både "tid og sted: Tilbage og østpå".

Donald Tusk siger, at præsident Duda ser anderledes på sagen.

Men det bør ikke afholde dem fra at forsøge at løse krisen, der har udløst en bølge af kritik fra hele den vestlige verden, mener Donald Tusk.

EU-Kommissionen truede onsdag med at tage nye dramatiske skridt mod Polen, hvis landet ikke bremser de nye love.

Lovene kan ifølge EU underminere retsstaten.

Derfor overvejer EU-Kommissionen at tage det historiske skridt at indlede en sag mod Polen for brud på EU's grundlæggende værdier.

EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, sagde onsdag, at "vi er meget tæt på" at iværksætte artikel 7.

Det er en procedure i EU-traktaten, der aldrig er brugt før. Den kan i yderste konsekvens føre til sanktioner og tab af stemmeretten i EU's ministerråd.

På et møde i næste uge planlægger kommissionen at sende en ny formel advarsel til Polen for brud på retsstatens principper.

Kommissionen planlægger også at indlede retlige skridt for brud på EU's love.

Polen får torsdag støtte fra Ungarn midt i den højspændte krise. Den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, advarer EU-Kommissionen mod at blande sig i Polens indre anliggender.

- Vi står sammen med Polen. Vi opfordrer EU-Kommissionen til at lade være med at overskride sine beføjelser, siger Szijjártó.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Historisk astronaut er død
bt.dk
Ronaldo chokerer under interview: Er...
bt.dk
Real Madrid fik sejren foræret:...
bt.dk
'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx