28/12-17 11:13

Kupgeneral belønnes med post som vicepræsident i ZimbabweKupgeneral belønnes med post som vicepræsident i Zimbabwe

Hærchef Constantino Chiwenga lod sig pensionere efter kup mod Mugabe. Nu er han tilbage som vicepræsident.

storybild

Zimbabwes nye vicepræsident Constantino Chiwenga. Reuters/Siphiwe Sibeko/arkiv

Harare. Zimbabwes for nylig pensionerede hærchef, Constantino Chiwenga, som stod i spidsen for et kup mod den mangeårige leder Robert Mugabe, er torsdag indsat som vicepræsident.

- Jeg vil udføre mine pligter med al min styrke og efter bedste evne, siger han ved edsaflæggelsen i Harare.

Den 61-årige Chiwenga lod sig pensionere fra hæren i sidste uge, lidt over en måned efter at militæret for et kort øjeblik overtog magten i landet.

Kun seks dage senere valgte Mugabe at træde tilbage.

Emmerson Mnangagwa, som få uger forinden var blevet fyret som vicepræsident, kunne vende tilbage fra sit korte eksil i Sydafrika og indtage posten som landets nye præsident.

Der var vrede i hæren og det regerende parti Zanu-PF over, at den 93-årige Mugabe havde forsøgt at køre sin kone Grace i stilling til at overtage ledelsen i landet.

Chiwenga indsættes som den ene af to vicepræsidenter.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tidligere spindoktor med...
bt.dk
Spare-myte: Så dyre er dine vaner i...
bt.dk
Rikke Chili faldt om i junglen: Det...
bt.dk
Magnussens boss laver om: 'Hele vores...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx