02/10-17 21:17; Opdateret: 03/10-17 07:17

Bror til Las Vegas-dræber: Han var mangemillionærBror til Las Vegas-dræber: Han var mangemillionær

Stephen Paddock, som ifølge politiet dræbte mindst 59 personer mandag, spillede videopoker og var ikke normal, siger bror.

storybild

Stephen Paddock. (Billede: -)

Den formodede gerningsmand bag et blodigt skyderi i Las Vegas var en mangemillionær, der havde tjent sine penge på ejendomsinvesteringer.

Det siger broren til Stephen Paddock, der menes at stå bag massakren.

Han brugte mange penge på pokerspil, fortæller Eric Paddock om sin bror.

Den 64-årige "sendte en tekstbesked til mig om, at han havde vundet 40.000 dollar på en enarmet tyveknægt".

- Han spillede videopoker med høje indsatser, tilføjer Eric Paddock.

Stephen Paddock, der tidligere arbejdede som revisor, har aldrig gjort tjeneste i militæret, ligesom han i følge broren ikke tidligere har været besat af våben.

- Han er ikke en begærlig våbentype, siger Eric Paddock.

Da Eric Paddock mødte pressen foran sit hjem, blev han samtidig spurgt ind til, om det kunne være finansielle problemer, der lå til grund for angrebet.

- Der er ingen forbindelse til det, intet til religion, intet til politik, han bekymrede sig aldrig om den slags, siger Eric Paddock.

- Han var en mand, der havde penge. Han tog på krydstogter og han gamblede.

Forinden havde hans bror med skud dræbt mindst 59 mennesker fra sit hotelværelse på 32. etage, hvorfra han kunne se ned på en koncert med 22.000 mennesker.

Flere end 500 blev såret i skyderiet, som fortsatte i flere minutter. Folk i menneskemængden var lette ofre, da de var samlet på et åbent areal uden gemmesteder.

Eric Paddock fortæller, at han senest havde kontakt med sin bror via en tekstbesked i september.

Da han fik meldingen om, at Stephen Craig Paddock var den formodede gerningsmand, var det som om, at en "asteroide drattede ned fra himlen".

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx