Af - 08/02-14 13:45; Opdateret: 08/02-14 14:15

Sad 21 år i fængsel: DNA frikender to mændSad 21 år i fængsel: DNA frikender to mænd

To mænd fra New York har tilbragt mere end halvdelen af deres liv bag tremmer. Nu er de blevet løsladt.

storybild

(Billede: Screendump fra YouTube)

Forestil dig mere end to årtier i et stærkt bevogtet fængsel. Tilføj det faktum, at du er dømt for at myrde din mor, din søster og en 12-årig pige. Det var dig, der fandt deres livløse og blodige kroppe, da du åbnede døren til dit hjem. Og du ved, at du ikke er skyldig.

Efter mange år i et fængsel blandt New Yorks hårdeste kriminelle, kunne Antonio Yarbough og barndomsvennen Sharrif Wilson i sidste uge vende ryggen til de høje, grå mure. De var teenagere, da fængselsdørene blev lukket bag dem. Nu kan de ikke forstå, at de er ude.

Fældet på DNA: 22-årig dræbte svane med metalpile
Fældet på DNA: 22-årig dræbte svane med metalpile

- Det var et mareridt. 21 år og syv måneder føles mere som 42 år og syv måneder, når du ved, du er fængslet for noget, du ikke gjorde, fortalte Yarbough til CNN.

Sidste år dukkede DNA fra et voldtægtsmord begået i 1999 op. Det matchede DNA fundet under Yarboughs mors fingernegle og indikerede, at samme person havde begået begge forbrydelser. Men i 1999 var Yarbough og Wilson i fængsel. De kunne ikke have begået det andet mord.

- Enhver, der ser på det her bevis med et åbent sind, vil se, at der ikke er nogen chance for, at Tony myrdede sin mor og disse to små piger, sagde hans advokat Zachary Margulis-Ohuma.

Sov med sin døde kone: 43-årig frikendt for drab
Sov med sin døde kone: 43-årig frikendt for drab

Distriktsadvokaten var enig. Anklagerne fra 1992 ville ikke kunne opretholdes i retten. De to mænd burde løslades.

Yarborough og Wilson siger, at de dengang blev tvunget til at tilstå forbrydelsen.

De to mænd fejrede deres frihed ved at opfylde nogle længsler, de havde haft i to årtier: Wilson fyldte sin mund med et varmt New York-pizzastykke. Yarbough fyldte sine lunger med New York-luft.

Se interviewet med Antonio Yarbough og Sharrif Wilson her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx