Af Lars Dinesen - 08/01-15 06:17

Medie: 18-årig massakre-mistænkt overgiver sigMedie: 18-årig massakre-mistænkt overgiver sig

Den yngste af tre formodede gerningsmænd bag en fransk massakre har angiveligt overgivet sig.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Den yngste af de tre mistænkte i forbindelse med massakren på det franske satiremagasin Charlie Hebdo har overgivet sig til politiet.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP, der angiver anonyme personer med kendskab til efterforskningen som kilder til informationerne.

De formodede gerningsmænd er tidligere blevet identificeret som brødreparret Saïd K. og Chérif K., begge født i Paris i henholdsvis 1980 og 1982, og Hamyd M., født i 1996.

Det er altså den 18-årige, der skulle have overgivet sig.

- Hamyd M. overgav sig til politiet (...) onsdag klokken 23.00 efter at have set sit navn cirkulere på sociale medier, fortæller en kilde til AFP.

Oplysningen bekræftes af en anden unavngiven kilde:

- Han er blevet anholdt og er i politiets varetægt.

Dobbelt gidseldrama slut: Tre terrorister er dræbt - Fire gidsler døde
Dobbelt gidseldrama slut: Tre terrorister er dræbt - Fire gidsler døde

Fransk politi har natten til torsdag offentliggjort billeder af brødreparret, der fortsat er på fri fod.

Politiet siger, at der er udstedt arrestordrer på brødrene, der er henholdsvis 32 og 34 år gamle og af myndighederne beskrives som "formentlig bevæbnede og farlige".

12 personer blev dræbt og 11 såret i forbindelse med angrebet på det satiriske magasins redaktion i den franske hovedstad lidt før klokken 12 onsdag.

Parisere samles på berømt plads i sympati med satireblad
Parisere samles på berømt plads i sympati med satireblad

Fire af de sårede er i kritisk tilstand.

Tusindvis af politifolk deltager i arbejdet med at tilbageholde de formodede gerningsmænd.

Frankrigs præsident, François Hollande, har erklæret national sørgedag torsdag og sagt, at alle officielle bygninger skal sætte flaget på halv de næste tre dage.

Muslimer over hele verden fordømmer massakre i Paris
Muslimer over hele verden fordømmer massakre i Paris

Der holdes desuden et minuts stilhed klokken 12 torsdag.

Charlie Hebdo er kendt for sine kontroversielle tegninger, der blandt andet har bragt både muslimers og kristnes sind i kog.

LÆS OGSÅ: Tegner fra Charlie Hebdo: Jeg bleve truet til at lukke terroristerne ind

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx