Af Ritzau - 10/01-17 16:10

Racisme-anklager har før fældet Trumps ønskede justitsministerRacisme-anklager har før fældet Trumps ønskede justitsminister

Jeff Sessions beskyldes for racisme, og der venter ham svær høring som nomineret til justitsministerpost.

storybild

Jeff Sessions (højre) er Donald Trumps valg til posten som justitsminister, men der venter ham en svær godkendelseshøring i Senatet tirsdag. (Billede: Scanpix/Karen Bleier)

Sidst Jeff Sessions sad til høring - til et job som føderal dommer i 1986 - dumpede han.

Nu skal den 70-årige republikaner, som Donald Trump vil gøre til justitsminister, i ilden igen.

Og det ventes, at den garvede politiker fra Alabama igen vil blive mødt med hårde og borende spørgsmål, skriver New York Times.

Ved høringen for 30 år siden gik flere republikanere imod ham, på grund af racistiske udtalelser han skulle have fremsat. Det endte med, at nomineringen blev trukket tilbage.

Sessions skulle blandt andet have kaldt en sort anklager for "boy". Det har han benægtet, skriver avisen.

Tidligere har republikaneren angiveligt kaldt en forsvarsadvokat "en skændsel mod sin race", fordi denne repræsenterede sorte klienter.

Sessions er den første af Trumps ministervalg, der høres i Senatet, og der ventes hård modstand fra Demokraterne, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Denne gang vil den 70-årige formentlig være bedre klædt på efter 20 år som senator for Alabama.

John Kelly, som er nomineret af Trump til posten som sikkerhedsminister, skal også høres tirsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx