04/10-14 08:04; Opdateret: 04/10-14 08:19

Obama fordømmer endnu et brutalt drab på gidselObama fordømmer endnu et brutalt drab på gidsel

En britisk statsborger er blevet offer for Islamisk Stats halshugninger. USA's præsident lover retfærdighed.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den amerikanske præsident, Barack Obama, tager kraftigt afstand fra drabet på Alan Henning, som efter alt at dømme er det seneste offer for Islamisk Stats (IS) halshugninger af vestlige gidsler.

- USA fordømmer på det kraftigste det brutale drab på det britiske gidsel Alan Henning, siger Obama i en erklæring.

- Vi står sammen med vores venner fra Storbritannien og allierede, og vi vil arbejde på at skaffe retfærdighed over Alan's drabsmænd ligesom vi vil gøre det for Jim Foley, Steven Sotloff og David Haines (tre vestlige gidsler, som tidligere er blevet halshugget af Islamisk Stat, red.), siger præsidenten.

Islamisk Stat halshugger nyt gidsel og udsender video
Islamisk Stat halshugger nyt gidsel og udsender video

Barack Obamas udmelding er en reaktion på en ny video, som Islamisk Stat har udsendt. Videoens ægthed er endnu ikke blevet bekræftet, men den viser angiveligt halshugningen af den britiske nødhjælpsarbejder Alan Henning.

Ifølge organisationen Site, der sporer terrorgruppers aktiviteter på internettet, præsenterer det britiske gidsel sig selv i den ét minut og 11 sekunder lange video med titlen: "Endnu en besked til Amerika og dets allierede".

Til sidst i filmen truer bødlen fra IS med, at en amerikaner, der bliver holdt som gidsel, vil blive det næste offer.

Udenrigsministeriet advarer mod rejser til muslimske lande
Udenrigsministeriet advarer mod rejser til muslimske lande

Det britiske udenrigsministerium oplyser fredag aften, at man arbejder på højtryk for at fastslå, om videoen er ægte. Samtidig understreger ministeriet, at Alan Hennings familie vil få al den støtte, den har brug for.

Ifølge den britiske premierminister, David Cameron, viser drabet, hvor "barbariske og frastødende disse terrorister er". Han slår samtidig fast, at Storbritannien vil gøre alt, hvad der står i dets magt for at "fange Hennings mordere og stille dem for retten".

Med fredagens drab har den militante organisation videofilmet drabene på fem gidsler siden 19. august. Det ene af ofrene - en 55-årig franskmand - blev dog henrettet i Algeriet af gruppen Jund al-Khalifa, som er en militant, algerisk gruppe med tilknytning til IS.

Drabene på de vestlige gidsler og offentliggørelsen af dem på internettet er en stærkt medvirkende årsag til, at en koalition af lande anført af USA har besluttet af bombe Islamisk Stat i Irak.

Tyrkiet er klar til at bekæmpe Islamisk Stat
Tyrkiet er klar til at bekæmpe Islamisk Stat

Blandt landene i koalitionen er Storbritannien, Frankrig, Holland og Belgien. Også Danmark deltager og sendte torsdag syv F-16-fly af sted.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx