29/08-17 08:40; Opdateret: 29/08-17 09:08

Sydkorea opsnapper nyhed om Kim Jong-uns tredje barnSydkorea opsnapper nyhed om Kim Jong-uns tredje barn

Mens verden fordømmer ny missiltest fra Nordkorea, lander en nyhed om, at Kim Jong-un har fået endnu et barn.

storybild

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og hans kone, Ri Sol-ju, har fået deres tredje barn, rapporterer nyhedsbureauet Yonhap på baggrund af efterretningskilder i Sydkorea. Scanpix/Str/arkiv

Pyongyang. Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, har fået et tredje barn, rapporterer nyhedsbureauet Yonhap på baggrund af efterretningskilder i Sydkorea.

Nyheden om barnet kommer kort efter endnu en nordkoreansk missilaffyring, der vækker global bekymring.

Barnets navn og fødselsdato er ikke oplyst.

Kim Jong-uns kone, Ri Sol-ju, nedkom med parrets tredje barn i februar. Om det er en dreng eller pige, melder historien fra efterretningskilderne ikke noget om.

Meldingen skal være overbragt det sydkoreanske parlaments efterretningskomité mandag.

Parrets to første børn menes at være født i 2010 og 2013.

Meget lidt vides om de tre børn, men den tidligere basketballstjerne Dennis Rodman, som har besøgt Kim Jong-un i Nordkorea, har fortalt, at det andet barn er en pige, som hedder Ju Ae.

Han har også sagt, at Kim Jong-un skulle være "en god far" med "en dejlig familie", skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Rygterne er løbet om Ri Sol-jus graviditet, da hun ikke har vist sig offentligt i adskillige måneder, skriver Yonhap, der hører hjemme i Sydkorea.

Den nordkoreanske leder deler ikke meget af sit privatliv med omverdenen.

Sammenlignet med sin far og farfar har Kim Jong-un dog været mere åben.

I 2012 trådte han offentligt frem side om side med Ri Sol-ju, der er tidligere sanger.

Ri Sol-ju skulle have fanget sin mands opmærksomhed under en koncert, har sydkoreanske medier berettet.

Siden er de to set sammen ved flere lejligheder, og de har ladet sig fotografere.

Hverken Kim Jong-uns far, Kim Jong-il, eller hans farfar, Kim Il-sung, blev set offentligt med deres fruer, og de lod sig ikke fotografere som par.

/ritzau/dpa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx