Af Daniel Seistrup - 20/03-18 11:15

Ægtepar har den mest utrolige historie: Sådan mødte de hinandenÆgtepar har den mest utrolige historie: Sådan mødte de hinanden

At modtage en sms fra et helt tilfældigt nummer er oftest ikke så interessant. Oftest er det bare irriterende spam.

storybild

MODELFOTO

Men ikke for ægteparret Lina Dahlbeck (37) og Michael Evangelou (44) fra Storbritannien.

De har formentlig en af de bedste historier om, hvordan de mødte hinanden. En helt tilfældig besked førte nemlig først til en date og sidenhen til et bryllup.

Det skriver The Sun.

En dag i september sidste år prøvede Michael at sende en påmindelse på besked-appen WhatsApp til sig selv om at huske at se filmen 'Girls Trip', men ved et uheld skrev han sit eget nummer forkert. I stedet endte beskeden derfor hos Lina.

Hun spurgte 'Hvem er det her?'

»Jeg var overrasket, da en person skrev tilbage til mig: 'Hej! Girls Trip? Hvem er det her?,« siger Michael til The Sun og tilføjer:

»Jeg var så forvirret, først troede jeg, at det var en, jeg kendte, siden hun svarede.«

Hurtigt fandt de begge ud af, at de ikke kendte hinanden. Men efter kun fem timers skriveri besluttede de to, at de skulle mødes til en drink på en restaurant i London.

Deres første date gik over alt forventning. I slutningen af daten kyssede de hinanden farvel og aftalte, at de skulle mødes til brunch dagen efter.

»Jeg kan stadig ikke tro på, at jeg mødte mit livs kærlighed ved en fejlbesked. Men der var bare noget i hans beskeder, der fik mig til at få interesse. Han virkede utrolig rar og sjov. Og da jeg fandt nogle billeder af ham, syntes jeg, at han så godt ud,« sagde Lina.

Efter kun to uger friede Michael til Lina. Det var kærlighed ved første blik, men frieriet skete mest af praktiske grunde.

Parret drømte begge om at flytte til Dubai. For at kunne leve sammen i det muslimske land, skulle de være gift - og det blev de 7. december sidste år.

»Det er hende, jeg vil tilbringe resten af mine dage med, og jeg er sikker på, det er skæbnen,« siger Michael Evangelou.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Han hedder James - og er et godt bud...
bt.dk
Særligt én type kvinder får aborter...
bt.dk
Chelsea Clinton og Ivanka Trump var...
bt.dk
Medie: Sådan var Aviciis sidste dage...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx