Af Sebastian Kirk - 13/09-17 22:14

Mor er rasende på Instagram: Slettede foto af handicappet sønMor er rasende på Instagram: Slettede foto af handicappet søn

En britisk mor langer ud efter Instagram, efter det sociale medie valgte at fjerne et foto af hendes handicappede søn.

storybild

12-årige Harrys sygdom betyder, at han blandt andet mangler et øje i venstre side.

En britisk mor er blevet fyldt med både frustration og vrede, efter Instagram for nylig valgte at slette et foto af hendes handicappede søn.

38-årige Charlie Beswicks yngste søn, Harry på 12, er født med Goldenhar syndrom, hvilket betyder, at han mangler både øje, øjenhule, næsebor og øre i venstre side af ansigtet. Hun blogger om livet med en handicappet søn på blandt andet Instagram via kontoen OurAlteredLife - men nu retter hun en skarp kritik mod det sociale medie.

For da hun delte et foto på tjenesten af sin søn, hvor han ikke havde sin øjenprotese i, blev det efter hendes eget udsagn rapporteret til Instagram af en anden bruger. Det resulterede i, at mediet slettede billedet, fordi det 'ikke levede op til deres retningslinjer'. Det skriver The Guardian.

Da Charlie Beswick opdagede dette, gik hun på de sociale medier for at lufte sine frustrationer.

»Hvad ser du, når du kigger på min dreng? Jeg ser det skønneste smil, smukkeste hjerte og reneste kærlighed. Desværre føler nogle mennesker på Instagram, at det er for meget at se på og har indrapporteret et foto af ham (igen). Jeg er mere end forarget. Instagram er nødt til at gøre bod på denne diskrimination!', skriver hun på Facebook.

På Twitter har hun delt et foto lignende det, der blev fjernet fra Instagram - og støtten er væltet ind i stride strømme. Mere end 70.000 mennesker har delt Charlie Beswicks tweet. Knap 40.000 har tilkendegivet et 'like', mens tusindvis derudover er kommet med positive kommentarer.

Adskillige brugere har siden rettet henvendelse til Instagram, som nu har sat det pågældende billede tilbage på Charlotte Beswicks profil. Det sociale medie har også undskyldt over for den britiske mor.

»Vi slettede fotoet ved en fejl, men satte det hurtigt tilbage igen så snart vi blev gjort opmærksomme på fejlen. Vi har undskyldt over for familien,« siger en talsperson fra Instagram til The Guardian.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx