14/05-18 03:23; Opdateret: 14/05-18 04:44

Trump rækker hjælpende hånd til kinesisk mobilproducentTrump rækker hjælpende hånd til kinesisk mobilproducent

Kinas største producent af smartphones er kommet i problemer efter indførelsen af amerikanske sanktioner.

storybild

Donald Trump samarbejder med Xi Jinping om at redde den kinesiske mobilproducent TZE. Reuters/Jonathan Ernst/arkiv

Washington. USA's præsident, Donald Trump, vil i samarbejde med Kinas præsident, Xi Jinping, redde den kinesiske mobilproducent ZTE fra kollaps, efter at den er blevet ramt af effekten af amerikanske sanktioner.

- Præsident Xi og jeg samarbejder for at hjælpe det store kinesiske telefonselskab ZTE tilbage på fode. Alt for mange job er gået tabt i Kina.

- Handelsministeriet har fået besked om at få det klaret, lyder det søndag på Twitter fra præsident Trump.

Trump lancerer sin redningsaktion, nogle uger efter at hans eget handelsministerium straffede ZTE for ulovlig handel med Iran og Nordkorea.

ZTE måtte lukke flere afdelinger, efter at amerikanske firmaer fik forbud mod at sælge dele - heriblandt mikrochips - til selskabet, som er Kinas største producent af smartphones.

Selskabet modtog allerede sidste år en bøde på 1,2 milliarder dollar. Og efter at de amerikanske sanktioner blev indført, har det knebet med at opretholde produktionen.

ZTE har 75.000 ansatte og virksomheder i 160 forskellige lande. I USA er ZTE den største leverandør af smartphones efter Apple, Samsung og LG.

USA undersøger også, om kinesiske Huawei har brudt amerikanske sanktioner mod Iran, Nordkorea og andre lande. Huawei er større end ZTE og mere afgørende for kinesisk industri.

Trumps initiativ for at redde ZTE opfattes som en lille forsoning midt i en handelsstrid mellem USA og Kina.

- Kina og USA arbejder godt sammen om handel, men tidligere forhandlinger har været til fordel for Kina i så mange år, at det er svært for dem at indgå en aftale, der gavner begge parter, skriver Trump på Twitter.

- Men vær rolig, det kommer alt sammen til at løse sig, lyder det.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medie: Mourinho vil lade rekordkøb...
bt.dk
Simon Kjær i usædvanlig bøn: Vil have...
bt.dk
I skammekrogen: Superliga-assistent...
bt.dk
Fik hjertestop i politiets varetægt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx