Af Ritzau - 10/06-17 21:58; Opdateret: 10/06-17 22:20

Bilist påkører og kvæster fem foran banegård i AmsterdamBilist påkører og kvæster fem foran banegård i Amsterdam

Der er fem kvæstede. To er kørt til et hospital. De øvrige behandles på stedet, meddeler hollandsk politi.

En bil har påkørt fem personer foran hovedbanegården i Amsterdam, oplyser hollandsk politi.

Der er tilsyneladende tale om påkørsler i forbindelse med flugt fra betjente.

Der er "ingen som helst tegn på", at hændelsen er et "ekstremistisk angreb", lyder det fra politiet i den hollandske by ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Føreren af bilen er blevet anholdt. Vidner på stedet fortæller, at de så betjente pågribe bilisten.

- Der er fem kvæstede. To er kørt til et hospital. De øvrige tre bliver behandlet på stedet, siger politiet i Amsterdam i en udtalelse ifølge hollandske medier.

Bilen kørte ind i en mur, skriver mediet AD.

Bilisten havde parkeret bilen ulovligt, og da politiet henvendte sig, kørte bilen hurtigt væk og ramte flere personer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx