Af - 11/03-17 10:32; Opdateret: 11/03-17 11:11

22-årige Rachel blev mobbet med sine bumser: Nu har hun taget den perfekte hævn22-årige Rachel blev mobbet med sine bumser: Nu har hun taget den perfekte hævn

Hun blev kaldt 'sygdomsfjæs' gennem en stor del af sin ungdom, men nu har hun fundet den perfekte måde at svare mobberne igen på.

Bildstrecke im Grossformat »

Du kan se hendes utrolige forvandling i galleriet øverst

Gennem en stor del sin opvækst skulle nu 22-årige Rachel Crawley fra byen Preston i Storbritannien lægge ører til hånlige bemærkninger om sit udseende, fordi hun led voldsomt af akne i ansigtet.

De voldsomme udslag i ansigtet startede da hun var 16 år gammel og for at bearbejde de medfølgende psykiske problemer, oprettede hun en profil på Instagram, hvor hun beskrev sine udfordringer og problemer med sin hud.

Disse fødevarer giver flere bumser
Disse fødevarer giver flere bumser

Men her fortsatte mobningen i kommentarsporene til hendes billeder, så da hun som 18-årig blev opfordret til at stille op i en lokal skønhedskonkurrence, takkede hun nej, fordi hun ikke havde den fornødne selvtillid.

- Da jeg først blev opfordret til at stille op, tillod min manglende selvtillid mig ikke at gøre det. Når jeg så mig selv i spejlet hadede jeg det, jeg så, og derfor tænkte jeg, at andre ville have det på samme måde, siger hun til Daily Mail.

Til sidst blev hun så ramt på selvtilliden, at hun næsten ikke forlod sit hjem, men efter nogle år tog hun en beslutning om, at hun ikke ville leve sådan.

Hun valgte at fokusere på sin diæt, hvor hun som udgangspunkt kun spiste raw-food og holdt sig fuldstændig fra sukker. Og det blev et gennembrud for hende.

Læger advarer: Derfor bør du reagere straks på dine bumser
Læger advarer: Derfor bør du reagere straks på dine bumser

I dag har hun ikke haft et udbrud af akne siden jul, og hendes konto på Instagram er nu blevet en inspiration for en lag række andre unge kvinder, der kæmper med de samme hudproblemer.

Og så har hun endelig besluttet sig for at stille op i den skønhedskonkurrence, hun ikke turde sige ja til for fire år siden.

- Min konto på Instagram gav mig den fornødne selvtillid til at stille op i skønhedskonkurrencen, efter mange følgere skrev til mig, at jeg var en inspiration, siger hun til Daily Mail.

Ny undersøgelse: Derfor er det godt at have bumser
Ny undersøgelse: Derfor er det godt at have bumser

Og selvom hun gerne vil vinde, så er det ikke det vigtigste for hende.

- Det ville selvfølgelig være fantastisk at vinde, men det handler mest om at vise overfor mig selv, at jeg kan gøre det, og forhåbentlig kan jeg inspirere andre til at få selvtillid og selvværd, siger hun.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx