Af Webstud/AS - 10/08-17 10:21

Brugte politihelikopter til at filme par have sex - nu har han fået sin strafBrugte politihelikopter til at filme par have sex - nu har han fået sin straf

En 'sex-besat' betjent, som fra politistyrkens helikopter filmede et par have samleje, mistede sit job som følge af sagen. Nu har en dommer givet ham endnu en straf, skriver The Guardian.

storybild

I retten blev bevismaterialet, indsamlet fra kameraet på South Yorkshires politihelikopter, fremvist. Optagelserne viste et par have sex i flere forskellige stillinger.

Adrian Pogmore havde dog også optaget andre film, blandt andet af en nøgen kvinde, som slikkede sol. Han indrømmede, at han havde misbrugt sin stilling i fire tilfælde.

- Bogstaveligt talt betragtede du dig selv som hævet over loven. Ingen er hævet over loven, sagde dommer Peter Kelson, med henvisning til, at lovovertrædelsen var sket i luften.

To politibetjente og to helikopterpiloter var i første omgang også anklaget, men anklagerne frafaldt, da de ikke anede, at den dømte betjent misbrugte helikopterens kamera.

- Kort sagt brugte du en helikopter til 16 millioner kroner, der koster omkring 5.000 kroner i timen at have i luften, til at fremme din egen seksuelle nysgerrighed, når den skulle have opdaget kriminalitet.

Dommeren gjorde det desuden klart, at Adrian Pogmore havde forværret tilliden til politiet, hvilket et kvindeligt offer for betjentens lureri, som efterfølgende fik paranoia, kunne bekræfte:

- Hvis du ikke kan stole på politiet, hvem kan du så stole på?

Trods de alvorlige anklager, valgte dommeren dog også at vise nåde. Han fortalte, at han havde taget hensyn til betjentens 22-årige polititjeneste, herunder en hændelse i 2009, hvor han reddede en 11-årig drengs liv. Adrian Pogmore fik et års fængsel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx