Af - 25/03-14 08:07

Så mange vil hjælpe et barn der er blevet væk fra forældreneSå mange vil hjælpe et barn der er blevet væk fra forældrene

En engelsk tv-station testede, hvordan folk ville reagere på små børn, der stod efterladt med et fortabt udtryk i ansigtet. Resultatet vil vække bekymring blandt de fleste.

En lille pige knuger sin favoritdukke ind til kroppen. En anden sutter på tommeltotten. Begge er alene og ser fuldstændig fortabte ud. Det var scenen i et britisk indkøbscenter.

I en time på en tilfældig lørdag morgen stod pigerne i den travle shoppingarkade, men de søgte efter 'hjælp'. Her filmede skjulte kameraer pigerne, 7-årige Uma og 5-årige Maya, til et tv-eksperiment.

Resultaterne var chokerende. I løbet af timen stoppede blot én op for at undersøge, om der var et problem. De 616 resterende forbipasserende ignorerede pigerne, der med et fortabt udtryk skiftedes til at stå i arkaden.

Sådan reagerer folk på frysende dreng i vinterkulden
Sådan reagerer folk på frysende dreng i vinterkulden

Vendte det blinde øje til
Det var hjerteskærende for pigernes mor, der stod gemt væk kort derfra. Her kunne hun observere, hvordan folk ignorerede pigerne. En mor manøvrerede rundt om pigen med en barnevogn, men flere par skiltes for at gå på hver sin side af den efterladte pige.

Til sidst reagerede en pensionist. Først blev Pearl Pitcher, der er i halvfjerdserne, ved med at gå. Men hun endte med at vende om og spørge den 5-årige, om hun ventede på nogen.

- Hun havde været alene i for lang tid, og ingen forælder eller ven kom hen for at tjekke hende. Jeg var meget tøvende, og jeg gik forbi, men jeg tænkte, at jeg måtte vende om – bare for en sikkerheds skyld, fortæller hun til Daily Mail.

- Jeg tror, den ældre generation ville stoppe, men meget forsigtigt, lidt som jeg gjorde. Jeg ved ikke med den yngre generation. Mange mennesker gik forbi og bemærkede overhovedet ikke noget, siger hun.

Genskaber
Genskaber "frysende dreng": Hjælper folk en voksen mand?

Derfor er folk tilbageholdne
Moren var forbløffet over at se de to små piger blive ignoreret af forbipasserende. Journalisten bag havde heller ikke forventet resultatet.

- Når du ser en lille pige se så fortabt ud, og folk bare går forbi... Det er forfærdeligt, fortæller journalisten.

- Jeg forventede ikke, at så få ville stoppe... det er chokerende, at folk lagde mærke til barnet, der var alene, men bare gik forbi, uanset om det var på grund af frygt, fordi de var ligeglade eller ikke bemærkede det. Som en mor er det hjerteskærende at se dit barn alene, stå og se fortabt ud og have brug for hjælpe, mens folk går forbi.

Eksperter mener, folks tilbageholdenhed skyldes, de forbipasserende havde travlt eller frygtede – især mænd – at deres forsøg på hjælp ville blive misforstået. De understreger dog, at det er vigtigere at hjælpe barnet end bekymre sig om at blive mærket som 'farlig fremmed'.

Griber folk ind overfor kærestevold?
Griber folk ind overfor kærestevold?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx