Af Berit Hartung - 25/03-18 10:31; Opdateret: 25/03-18 13:07

Familie på fire fundet døde i ferieparadis: 'De gik i seng og vågnede aldrig igen'Familie på fire fundet døde i ferieparadis: 'De gik i seng og vågnede aldrig igen'

I videoen herover kan du se billeder af hotellet, familien boede på, samt myndighedernes undersøgelser af stedet.

Inside Mexican condo where Iowa family found dead

En amerikansk familie blev fredag fundet døde på et ferieresort i Mexico under mystiske omstændigheder. Nu viser undersøgelser, at de er døde af en gasforgiftning.

Kevin Sharp tog et billede af sine fødder i det krystalklare vand i poolen og sendte det til familien hjemme i Iowa. Den hurtige snap blev det sidste livstegn, de pårørende fik fra familien på fire, som ellers plejede at lægge mange billeder på Facebook af det, de oplevede sammen.

Da Sharp-familien ikke som planlagt var med flyet hjem til USA onsdag, fik deres slægtninge en ubehagelig fornemmelse af, at noget var galt. De slog alarm, og fredag blev deres bange anelser til et vågent mareridt:

I en ferielejlighed på luksusresortet Grand Bahia Principe lå ligene af den 41-årige Kevin Sharp, hans 38-årige hustru Amy Marie Sharp og børnene Sterling og Adrianna på 12 og syv år. Ugen forinden var familien rejst til Akumal lidt nord for Tulum på Yucatán-halvøen i Mexico for at holde ferie.

»Så vidt jeg ved, gik de i seng og vågnede aldrig igen«, fortæller Amy Sharps sønderknuste kusine, Jana Weland, til tv-stationen ABC News.

Normalt ringede Kevin og Amy altid til familien for at fortælle, at de var kommet godt hjem. Derfor blev de pårørende straks bekymrede, da deres fly var landet, uden at de havde givet lyd fra sig. Familien hjemme i USA havde også undret sig over, at de ikke havde set billeder fra ferien på Facebook. For de plejede at lægge fotos op hver dag, når de var på ferie.

Et medlem af familien lagde torsdag en efterlysning på Facebook, som hun senere opdaterede:

'Sharp'erne er fundet. De blev fundet døde i deres lejlighed i går aftes. Der er ikke sket noget kriminelt! Det er på nuværende tidspunkt alt, vi ved. Vær venlige og respekter familien lige nu eftersom de er i dyb sorg. Tak for alle deres opdateringer, delinger og søde ord.'

De lokale myndigheder bekræftede søndag, at fire personer var blevet fundet døde i en ferielejlighed nær Tulum.

Myndighederne udelukkede ifølge Reuters hurtigt, at der var tale om mord, selvmord eller en form for kriminel handling. Nærmere undersøgelser af både ligene og lejligheden viste hurtigt, at familien på tragisk vis var døde af en giftig gas, som af en eller anden grund havde været i lejligheden. Det skriver flere amerikanske medier, blandt dem New York Times.

En ven af familien fortæller til tv-stationen CNN, at Sharp-familien var tæt knyttede til hinanden og gjorde de fleste ting sammen. Det gjaldt ikke mindst faderens store interesse for motorsport, hvor familien ofte stod og heppede på sidelinjen.

»Alt, hvad de gjorde, gjorde de som en familie. Hans familie var involveret, og hans søn arbejdede på racerbilen sammen med ham og heppede på ham. Her i Iowa er racerløb en stor familie, og vi prøver at promovere det som en familiesport, og Sharp-familien levede og åndede for det.«

Det er endnu uklart, hvilken gas familien døde af, ligesom det heller ikke endnu er slået fast, hvordan en giftig gas kunne komme ind i lejligheden. De mexicanske myndigheder undersøger nu, om der er grundlag for at rejse sigtelse mod hotellets ejere.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Barcelona-stjernens sidste finale:...
bt.dk
Superliga-stjerne har fået sit store...
bt.dk
Øresundsbroen måtte lukkes efter...
bt.dk
Kraftig brand i villa: Politiet beder...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx