Af Kristian Dam Nygaard - 30/09-17 20:17

Kan du høre ligheden? Trump beskyldes for at hapse tale fra populær teenage-film Kan du høre ligheden? Trump beskyldes for at hapse tale fra populær teenage-film

Den amerikanske præsident er nok engang blevet centrum for megen morskab

storybild

Reese Witherspoon i rollen som Elle Woods i 'Legally Blonde' fra 2001.

Det er populært at lave sjov med Donald Trump, som siden han for to år siden meddelte, at han ville være præsident, er blevet udstillet for sit udseende og sine til tider alternative retoriske evner og metoder.

I maj holdt Donald Trump en tale på Liberty University i Virginia, og her kunne talkshow-vært Jimmy Fallon ikke undgå at se en lighed med en anden tale - fra filmverdenen.

I filmen 'Legally Blonde' ('Blondinens hævn') fra 2001 holder hovedpersonen Elle Woods, i form af skuespilleren Reese Witherspoon, en tale for sine medstuderende, og den tale synes Jimmy Fallon minder ret meget, om den tale Donald Trump holdt her 16 år senere.

Forleden var Reese Witherspoon så gæst i det engelske talkshow 'Graham Norton Show', hvor værten Graham Norton spillede Jimmy Fallons sammenklip af de to taler, og her kunne hun ikke lade være med at grine.

»Det er sandt. Han (Donald Trump, red.) er bedst, når han holder sig til manuskriptet,« lød det fra Harrison Ford, der også var gæst i studiet.

Reese Witherspoon kommenterede diplomatisk:

»Jeg er sikker på, at han (Donald Trump, red.) bare er en stor fan.«

Om Donald Trump er stor fan af den 16 år gamle komediefilm, eller det bare er et tilfældigt sammentræf melder historien intet om.

Se klippet med de to taler her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx