05/02-18 03:07; Opdateret: 05/02-18 04:01

Ecuadorianere vil begrænse præsidentgenvalg til to perioderEcuadorianere vil begrænse præsidentgenvalg til to perioder

En præsident skal kun kunne sidde i to valgperioder, mener et flertal af ecuadorianerne i en folkeafstemning.

storybild

Quito. Et flertal af befolkningen i Ecuador har ved en folkeafstemning søndag stemt for at sætte en stopper for ubegrænset genvalg af præsidentposten i landet.

Således viser en foreløbig optælling, at 64 procent af vælgerne har stemt for at støtte en forfatningsændring, der skal afholde præsidenter fra at besidde embedet i mere end to valgperioder.

Det oplyser valgrådets præsident, Nubia Villacis, på et pressemøde.

Forfatningsændringen betyder, at tidligere præsident Rafael Correa, der sad på posten fra 2007 til 2017, ikke kan gøre comeback ved valget i 2021.

Det var Ecuadors nuværende præsident, Lenin Moreno, der havde indkaldt til folkeafstemningen.

Resultatet fra søndagens afstemning betyder, at en foranstaltning, som Rafael Correa fik vedtaget i Kongressen i 2015, og som tillader ubegrænset genvalg, bliver rullet tilbage.

- Ja-stemmernes sejr åbner vejen til samarbejde. Konfrontation hører fortiden til, siger præsident Lenin Moreno i en tv-tale.

- De gamle politikere vender ikke tilbage, siger han med klar hentydning til Rafael Correa.

Folkeafstemningen er juridisk bindende og indebærer en direkte ændring af forfatningen i Ecuador.

Vælgerne gav også bred opbakning til seks andre foranstaltninger ved søndagens afstemning. Det gælder blandt andet begrænsninger på olieproduktion og minedrift i miljømæssigt følsomme områder samt hårdere straffe for korruption.

Nogle af ændringerne vil kræve godkendelse i Kongressen.

Tidligere præsident Rafael Correa mener, at folkeafstemningen har til formål at ødelægge hans eftermæle.

- Kampen fortsætter, skriver han på Twitter.

- Vi kan ikke acceptere et sådant brud på forfatningen.

De finansielle markeder vil sandsynligvis se resultatet af afstemningen som en bekræftelse på en mere konservativ politisk og finanspolitisk fremtid end Correas ti år i embedet fra 2007 til 2017.

I løbet af den tid opnåede han støtte til at gennemføre anti-fattigdomsprogrammer. Samtidig blev han dog kritiseret for overdreven konfrontation og for at tillade korruption at blomstre.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Jokeren brugte formue på coke: 'Nu...
bt.dk
Peter Sommer så på sin kone: 'Det var...
bt.dk
Se det søde billede: Tidligere...
bt.dk
Gammel kending blev igen stoppet af...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx