Af Ritzau - 12/12-16 15:37; Opdateret: 12/12-16 16:01

Militærforsker om Aleppos fald: Krigen er langtfra slutMilitærforsker om Aleppos fald: Krigen er langtfra slut

De kræfter, som er støttet af Vesten, er ved at være nedkæmpet af Syriens militære styrker, siger analytiker.

storybild

En soldat fra det syriske militær holder vagt i et af de regeringskontrollerede distrikter i Aleppo, Sheikh Saeed. (Billede: Reuters/Omar Sanadiki)

Det er et kæmpe nederlag for de militære styrker og oprørsgrupper, som vestlige lande støtter i den syriske borgerkrig, efter at det tilsyneladende er lykkedes Syriens militær at overtage kontrollen med storbyen Aleppo.

Det vurderer militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby. Han forholder sig til, at den syriske by Aleppo ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) angiveligt er faldet til fordel for regimet.

- Det betyder ikke, at krigen i Syrien er ved at komme til en ende, men derimod, at de kræfter, som vestlige lande har støttet i Aleppo og omegn, er ved at være nedkæmpet, siger Johannes Riber Nordby.

Oprørsgrupper i Aleppo var blevet trængt mere og mere op i en krog og kontrollerede til sidst kun et lille område af den syriske by. Oprørerne har ellers haft kontrollen over den østlige del af byen siden 2012.

Johannes Riber Nordby mener ikke, at der foreløbig er udsigt til fred i Syrien.

- Borgerkrigen i Syrien er meget mere end Aleppo. Vi har kurderne i det nordlige og østlige Syrien, og vi har Islamisk Stat, som sidder tungt på Raqqa og hele området ved Eufrat-floden, siger Johannes Riber Nordby.

- Det kan være, at kampene bliver indstillet i Aleppo, men krigen kommer til at rase mange andre steder i landet, spår han.

Netop Aleppo, som er den største by i Syrien, har en både strategisk og symbolsk betydning i borgerkrigen.

- Det er en gammel by, og det er landets største, og der har stort set været kamp om den fra dag ét. Derfor er den blevet symbol på, at den, der tager Aleppo, har magten i konflikten, siger militæranalytikeren.

Over 10.000 civile er flygtet fra det østlige Aleppo på 24 timer, siger Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).

Dermed er i alt omkring 130.000 civile flygtet fra den østlige del af storbyen siden midten af november.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Har du også fået en masse af disse...
bt.dk
Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
Brandfolk vil være til stede hele...
bt.dk
OB er tæt på afklaring: Det bliver en...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx