13/08-17 23:10

To busser rives med i mudderskred i Indien - 47 omkommerTo busser rives med i mudderskred i Indien - 47 omkommer

Store regnmængder, der udløser mudderskred i Indien og Nepal, har kostet næsten 100 livet.

storybild

New Delhi. Et massivt mudderskred efter voldsomme regnskyl i det nordlige Indien væltede søndag to busser ned i kløft, og 47 er fundet døde, oplyser myndighederne.

Ulykken skete i distriktet Mandi i provinsen Himachal Pradesh tidligt søndag morgen, skriver lokale medier.

Inden eftersøgningen blev indstillet søndag, var der fundet 47 døde. Men der var formentlig ikke flere passagerer i busserne, siger en talsmand for det indiske katastrofeberedskab.

- Vi vil foretage endnu en eftersøgning i morgen. Men tilbagemeldinger tyder på, at alle de døde er blevet fundet, siger han.

Mandi ligger cirka 430 kilometer nord for hovedstaden, New Delhi.

I nabolandet Nepal meldes der også om kraftige regnskyl. Her har mudderskred flere steder i landet kostet 49 mennesker livet, oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mange tusinde mennesker har måttet søge højere op i landskabet for at undgå oversvømmelser.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx