Af Simon Boas - 19/11-17 14:28

Robotten får det til at løbe koldt ned ad ryggen: 'Det er slut. Vi er færdige'Robotten får det til at løbe koldt ned ad ryggen: 'Det er slut. Vi er færdige'

Video: Boston Dynamics

Mød Atlas. Robotten, der af sine skabere bliver betegnet som den mest menneskelignende robot nogensinde. Og der er altså noget om snakken.

For i en reklamevideo, der efterhånden har delt sig som en steppebrand på de sociale medier, kan man se den menneskelignende robot udføre gymnastiske øvelser, som end ikke de fleste mennesker kan finde ud af.

Videoen, der er blevet set mere end otte millioner gange på Youtube, viser den 75 kilo tunge robot hoppe fra kasse til kasse, inden den til sidst slutter af med at lave saltomortale.

Videoen har vakt massiv debat verden over, og i kommentarfeltet på YouTube udtrykker flere bekymring.

'Alle bør gå hjem og kramme deres elskede, mens de kan. Verdens ende er nær'

'Det er slut. Vi er færdige. Denne robot kan allerede gøre mere, end jeg kan. Det her er enden for menneskeheden,' lyder det blandt andet.

Virksomheden bag, Boston Dynamics, giver i en anden video også et indblik i Atlas' andre evner. Atlas er blandt andet i stand til at gå igennem en snefyldt skov - næsten uden at vælte.

Ifølge Boston Dynamics er Atlas 1,5 meter høj og er i stand til at bære en vægt på 11 kilo med sine arme.

Men Atlas er langt fra det eneste skud på stammen fra robotverdenen den seneste tid. Sidst i oktober kunne virksomheden Hanson Robotics præsentere robottens Sophia, der, foruden at ligne et menneske på en prik, også er i stand til at kommunikere med mennesker.

Det kom blandt andet til et udtryk  i et interview med det amerikanske medie CNBC ved konferencen Future Investment Initiative medvirkede, hvor det blandt andet kom frem, at Saudi-Arabien havde givet Sophia et statsborgerskab.

»Jeg vil gerne takke kongeriget Saudi-Arabien. Jeg er meget stolt og beæret over denne unikke anerkendelse. Det er historisk at være den første robot i verden, der modtager et statsborgerskab,« sagde Sophia blandt andet i interviewet med CNBC.

Se interviewet Sophia herunder:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx