Af Sebastian Kirk - 04/01-18 14:19

Folk er flade af grin over barnlige Donald TrumpFolk er flade af grin over barnlige Donald Trump

Trumps 'hvem har den største'-konkurrence med Kim Jong Un har givet anledning til en joke-fest på Twitter.

storybild

Donald J. Trump, USA's 45. præsident. (Billede: MICHAEL REYNOLDS)

Hvis udenrigspolitik er som en by i Rusland for dig, kan du glæde dig over, at Donald Trump har taget det ellers så komplekse emne ned på et niveau, hvor vi alle kan være med.

'Min er større end din,' lød essensen af det tweet, den amerikanske præsident sendte ud natten til onsdag som svar på den nordkoreanske leder Kim Jong Uns trussel om, at 'atom-knappen altid er på hans skrivebord'.

'Jeg (har) også en atom-knap, men den er meget større og kraftigere end hans, og min knap virker,' lød det i Trumps Twitter-opslag, som siden er blevet genstand for utallige jokes.

Fastfood-kæden KFC har eksempelvis benyttet lejligheden til at indlede en 'krig' mod konkurrenten McDonald's på Twitter:

'McDonald's leder Ronald har lige meldt ud, at han 'altid har en burger på sit skrivebord'. Vil nogen fra hans stor-fodede, rødnæsede regime informere ham om, at jeg også har en burger på mit skrivebord, men den er i en menu, som er større og kraftigere end hans, og min er der sovs til,' lyder det i tweetet, som er blevet delt tusindvis af gange.

Andre har moret sig over en tilføjelse til browseren Google Chrome kaldet 'Make Trump Tweets Eight Again', som får alle præsidentens tweets til at ligne det, mange i virkeligheden mener, de er: håndskrevne trusselsbreve fra en vred lille dreng.

Med tilføjelsesprogrammet 'Make Trump Tweets Eight Again' til Google Chrome kan du se Donald Trumps tweets - og kun hans - som de i virkeligheden bør se ud.

Journalisten Simon Maloy satte ord på det, de fleste nok har tænkt, da de så Trumps tweet:

'Forstod I dobbeltbetydningen der? Når jeg siger knap, mener jeg faktisk noget andet… Noget, der ikke er en knap… I mine bukser… Det er mine kønsdele (penis).'

Andre har blot nøjedes med at anmelde Trump til Twitter, fordi trusler om vold (eller atomkrig) strider imod det sociale medies reglement.

Kan du også huske...

 

Det er ikke kun jokes, der er kommet ud af Donald Trumps bizarre 'min-er-større-end-din'-tweet. Mange iagttagere ser det som en reel trussel mod verdensfreden.

Men hvis man har fulgt lidt med, så ved man, at kontroversielle tweets er hverdag for den amerikanske præsident. Se bare et udpluk fra sidste år:

Lille, fede Kim Jong Un

I november langede Trump også ud efter Kim Jong Un på Twitter, efter Nordkoreas leder angiveligt havde kaldt Trump for 'gammel'.

'Hvorfor ville Kim Jong-Un fornærme mig ved at kalde mig 'gammel', når jeg ALDRIG kunne finde på at kalde ham 'lille og fed'? Jeg prøver så hårdt på at være hans ven - måske en dag det lykkes.'

 

Berygtet benådning

I august offentliggjorde Trump, at han havde benådet den tidligere sherif i Arizona Joe Arpaio, der var blevet idømt fængselsstraf for blandt andet at have brudt menneskerettighederne mod farvede indsatte.

'Det glæder mig at kunne meddele, at jeg netop har benådet den 85-årige amerikanske patriot Sheriff Joe Arpaio. Han gjorde Arizona sikkert!'

 

Obama overvåger mig

I marts beskyldte Trump - uden skyggen af beviser - sin forgænger, Barack Obama, for at have udspioneret ham på ulovlig vis.

'Forfærdeligt! Har lige fundet ud af, at Obama overvågede mig i Trump Tower lige før min sejr. Fandt intet.'

 

Global opvarmning

Som det eneste land i Vesten trak Trump i september USA ud af den internationale klimaaftale i Paris. I slutningen af december gjorde han det klart i et tweet, at han ikke forstår, hvad global opvarmning er.

'I det østlige USA kan det blive den KOLDESTE nytårsaften i historien. Måske kunne vi bruge lidt af det der gode gamle globale opvarmning, som vores land, men ikke andre lande, skulle have betalt TRILLIONER AF DOLLARS for at beskytte imod. Tag varmt tøj på!'

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

David Copperfield for retten i USA...
bt.dk
Var med på arbejde: Alexandra udtaler...
bt.dk
Rystende teori om spøgelsesflyet: 'Vi...
bt.dk
Forsvandt for en uge siden: Nu er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx