Af Ritzau - 11/12-16 10:27; Opdateret: 11/12-16 11:39

Dødstallet er oppe på 38 efter dobbelt bombeangreb i IstanbulDødstallet er oppe på 38 efter dobbelt bombeangreb i Istanbul

38 mennesker har mistet livet, efter to bomber gik af i Istanbul lørdag. 30 af de dræbte er politibetjente.

storybild

Ambulancer ved det stadion i det centrale istanbul, der lørdag aften blev ramt af bombeangreb. 38 er dræbt. (Billede: Scanpix/Yasin Akgul)

Dødstallet efter et dobbelt bombeangreb i Istanbul er søndag formiddag opjusteret til 38, oplyser den tyrkiske indenrigsminister, Suleyman Soylu, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

155 sårede behandles på hospitalet, hvoraf 14 personer er i "intensiv behandling".

Ifølge nyhedsbureauet AFP skulle 166 dog være såret.

Af de 38 dræbte er 30 politibetjente, syv er civile, mens en endnu ikke er identificeret.

Umiddelbart har ingen taget ansvar for eksplosionerne, men ifølge den tyrkiske regering ser det ud til at ære den militante kurdiske gruppe PKK, der står bag.

Angrebet fandt sted lørdag aften.

Bomberne eksploderede med få minutters mellemrum i nærheden af et fodboldstadion i det centrale Istanbul - Vodafone Arena - som er hjemmebane for fodboldholdet Besiktas.

Angrebet skete et par timer efter en kamp mellem to af Tyrkiets bedste hold. Kampen blev overværet af tusindvis af mennesker.

Den første eksplosion var en bilbombe, der gik af uden for stadionet. Få minutter senere udløste en person en selvmordsbombe i en park meget tæt ved.

Søndag er udråbt landesorg i Tyrkiet på grund af dobbeltangrebet, og der bliver flaget på halv.

Eksplosionerne sker fem måneder efter, at Tyrkiet blev rystet af et fejlslagent militærkup, hvor mere end 240 mennesker blev dræbt - heraf mange i Istanbul.

Storbyen har også været udsat for flere andre angreb i år. Det mest blodige fandt sted i juni, hvor 47 personer omkom, mens omkring 200 blev såret i et tredobbelt selvmordsbombeangreb på lufthavnen Atatürk i Istanbul. IS menes at stå bag.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: Dansk generalkonsul i Istanbul: Bomber kunne høres langt væk

LÆS OGSÅ: Besiktas fordømmer bombeangreb tæt på fodboldstadion

LÆS OGSÅ: Erdogan betegner bomber i Istanbul som et terrorangreb

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Michael Dyrby: Kære Kronprins - her...
bt.dk
Wozniacki klar til ny Grand...
bt.dk
'Skyldige' Ramos om Salah-skade:...
bt.dk
Efter vanvittigt drømmemål: Real...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx