Af - 30/04-14 23:05

Uskyldig sad fængslet i 24 år: Nu har fremmed startet indsamlingUskyldig sad fængslet i 24 år: Nu har fremmed startet indsamling

En initiativrig fremmed startede en indsamling til en uskyldigt dømt mand. Målet var 10.000 dollars. Nu er indsamlingen mere end fire gange så stor.

storybild

(Billede: Polfoto/AP/Bebeto Matthews)

Efter at have være spærret inde i næsten et kvart århundrede - for et mord, han ikke havde begået - blev Jonathan Fleming løsladt til resten af sit liv.

Men der var malurt i bægeret. Fleming får nemlig ikke umiddelbart erstatning for de mange uretfærdige år i skyggen.

Fleming havde kun 93 dollars, eller godt 500 kroner på lommen til at begynde livet som en fri mand den 8. april i år.

I starten måtte han bo hos sine fætre og kusiner. Mere rakte pengene ikke til.

Stephen var døende: Nu har hans sygdomsforløb taget en utrolig drejning
Stephen var døende: Nu har hans sygdomsforløb taget en utrolig drejning

Heldigvis besluttede en 32-årig fremmed sig for at starte en indsamling, der i skrivende stund har udviklet sig til en bragende barmhjertig succes.

Det skriver ABC News.

Den 32-årige Alex Sutaru følte sig inspireret af den 51-årige Flemings måde at tackle løsladelsen efter så mange år bag tremmer.

- Her er tale om en, der ikke var skyldig i en forbrydelse. Han var uskyldigt dømt. Efter det helvede, han har været igennem i de sidste 24 år, og han kom stadig ud med en positiv attitude.

- Han vil leve resten af livet, gå i skole, være positiv og i dag er den første dag i resten af hans liv, siger manden bag indsamlingen, Alex Sutaru, der til dagligt arbejder på Wall Street, ifølge ABC.

51-årige Jonathan Fleming havde ikke forventet sig meget støtte fra offentligheden efter sin løsladelse.

Men han blev positivt overrasket.

- Jeg havde aldrig regnet med, at folk ville gøre sådan noget for mig.

- Jeg ser anderledes på det hele nu, det gøre jeg virkelig, siger den nyligt løsladte Fleming til ABC.

Indsamlingen slutter den niende maj. Og pengene skal gå til husleje og mad til Jonathan Fleming, mens han får stablet et nyt liv på benene.

Med de foreløbigt godt 215.000 danske kroner, skulle der være til de første mange måneder - selv med New Yorks høje huslejer.

Fleming sad inde i 24 år for et mord begået i 1989 - mens han i øvrigt selv var i Disneyland i Florida, tusindvis af kilometer syd for gerningstedet i New York.

Det var et nyt bevis i sagen - en telefonregning, der gav Fleming et skudsikkert alibi i Florida på tidspunktet for det drab, han ikke begik.

Derfor blev han løsladt i begyndelsen af marts 2014.

Nordjysk pige kan holde konfirmationsfest takket være Facebook-indsamling
Nordjysk pige kan holde konfirmationsfest takket være Facebook-indsamling

Se indsamlingen nedenfor.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx