06/09-17 17:53; Opdateret: 06/09-17 19:15

Dna-test gravlægger kvindes påstand om at være Dalis datterDna-test gravlægger kvindes påstand om at være Dalis datter

Liget af Salvador Dali blev gravet op, da en kvinde påstod, at hun var datter af maleren. Det er hun ikke.

storybild

Madrid. En dna-test dementerer en gang for alle en spansk kvindes påstand om, at hun er datter af maleren Salvador Dali.

Det oplyser fonden Gala-Salvador Dali i en skriftlig meddelelse.

Fonden skriver ifølge nyhedsbureauet AP, at den har fået svar fra den domstol, som har bestilt prøven. Kvindens advokat svarer ikke på opkald, og myndighederne har ikke bekræftet oplysningen.

En talsmand ved domstolen siger til det amerikanske nyhedsbureau, at parterne er orienteret om resultatet, men det er endnu ikke offentliggjort.

- Dna-testen viser, at Pilar Abel ikke er datter af Dali, skriver fonden ifølge nyhedsbureauet AFP.

Liget af Dali blev gravet op i juli, så man kunne tage en dna-prøve, der skulle afgøre faderskabssagen.

De eksperter, der skulle foretage undersøgelserne, måtte eskorteres til gravstedet, da en større gruppe mennesker havde samlet sig på stedet.

Kunstneren ligger begravet uden for Salvador Dali-museet i Figueres i det nordøstlige Spanien.

Fonden Gala-Salvador Dali havde forsøgt at stoppe arbejdet med at åbne graven.

Den spanske maler har været død i 28 år. Det antages, at han døde barnløs.

Men 61-årige Maria Pilar Abel fra Catalonien hævdede, at hun var datter af den kendte maler.

Hun påstår, at hendes mor havde et forhold til kunstneren, da moren arbejdede i Port Lligat nær Figueres, hvor Dali er født.

Salvador Dali boede i den lille fiskerby i en årrække, og det var ifølge Abel i den periode, at hendes mor gravid.

Den påstand kan nu afvises af dna-testen.

Til undersøgelsen tog eksperterne dna-prøver fra Salvador Dalis hud, negle og to knogler.

Fonden har sagt, at faderskabssagen kan koste Maria Pilar Abel dyrt.

- Hvis ikke Pilar Abel er Dalis datter, så må vi bede denne kvinde om at dække omkostningerne ved opgravningen, har en af fondens advokater ifølge AFP sagt.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx