Af Ritzau - 04/06-17 23:42; Opdateret: 05/06-17 00:27

Islamisk Stat tager skylden for dødeligt angreb i LondonIslamisk Stat tager skylden for dødeligt angreb i London

Tre gerningsmænd bag angreb i London blev dræbt af politiet, der har anholdt 12 i sagen. Én er løsladt igen.

storybild

Tre gerningsmænd blev skudt og dræbt af politiet lørdag aften, efter at de først var kørt ind i en menneskemængde på London Bridge i den britiske hovedstad. (Billede: Scanpix/Chris J Ratcliffe)

Islamisk Stat (IS) hævder at stå bag lørdagens angreb i London, som kostede syv personer livet og sårede 48.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der citerer gruppens eget medie.

Tre gerningsmænd blev skudt og dræbt af politiet lørdag aften, efter at de først var kørt ind i en menneskemængde på London Bridge i den britiske hovedstad.

Efterfølgende begyndte de at stikke tilfældige mennesker ned ved det nærliggende Borough Market, inden politiet skød og dræbte dem.

Politiet har endnu ikke offentliggjort gerningsmændenes identitet.

Det vil ske så hurtigt som muligt, oplyser Metropolitan Police i en udtalelse søndag aften.

- Jeg vil gerne forsikre medierne og offentligheden om, at vi vil frigive identiteten på de tre mænd, der er direkte ansvarlige for angrebene i går, lørdag 3. juni, så hurtigt som muligt, udtaler Mark Rowley, leder af det britiske politis antiterrorenhed.

Britisk politi har anholdt 12 personer i forbindelse med angrebet. Alle 12 er anholdt på to forskellige adresser i Barking i det østlige London.

Det drejer sig om syv kvinder i alderen fra 19 til 60 år og fem mænd i alderen fra 27 til 55 år. En af de i alt to mænd på 55 år er dog løsladt igen uden sigtelse.

De resterende 11 er alle tilbageholdt under britisk terrorlovgivning, oplyser Metropolitan Police.

Politiet har desuden gennemført en række ransagninger. Senest søndag aften hvor fire ejendomme - to i Barking og to i Newham - er blevet gennemsøgt.

- Offentligheden kan forvente at se mere politi - både bevæbnede og ubevæbnede betjente - over hele hovedstaden.

- Samtidig vil vores planer for sikkerhed og politi til forskellige begivenheder blive gennemgået. Man vil også se et øget antal fysiske foranstaltninger på Londons broer for at holde offentligheden sikker, udtaler Mark Rowley.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx