21/05-14 16:44

128 millioner kan være ramt af cyberindbrud hos eBay128 millioner kan være ramt af cyberindbrud hos eBay

Personlige oplysninger blandt eBays kunder kan være tappet, efter et indbrud i selskabets database.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Den amerikanske onlinegigant, eBay, siger onsdag, at cyberkriminelle tidligere på året har brudt ind i dets database med kundenavne, kodeord og andre personlige data.

Selskabet med base i Californien siger, at det er ved at give dets kunder besked samtidig med, at de opfordres til at skifte kodeord for at beskytte deres personlige og økonomiske oplysninger.

Udlandet truer Danmark: Spionerer og angriber virksomhedsgiganter
Udlandet truer Danmark: Spionerer og angriber virksomhedsgiganter

I en erklæring fra eBay hedder det, at databasen var udsat for hackerangreb i perioden fra sidst i februar til begyndelsen af marts, og det "omfatter eBay-kunders navne, deres krypterede kodeord, e-mail-adresser, fysiske adresser, telefonnumre og fødselsdatoer."

Men det hedder videre, at det "ikke omfatter økonomiske oplysninger eller andre fortrolige, personlige oplysninger."

Cyberangreb er en stor trussel for os alle sammen
Cyberangreb er en stor trussel for os alle sammen

En talskvinde for eBay siger, at angrebet ikke omfatter data fra PayPal, der er den økonomiske og betalingsmæssige del af selskabet, idet hun bemærker, at PayPals oplysninger opbevares separat.

Angrebet, der kan være et af de største, der har ramt en detailhandel på nettet, kan komme til at påvirke eBays 128 millioner aktive brugere. Det kommer få måneder efter, at detailgiganten Target afslørede et angreb, som kan have påvirket flere end 100 millioner kunder.

Advarsel: Hackere angriber lige nu brugerne på store firmaers hjemmesider
Advarsel: Hackere angriber lige nu brugerne på store firmaers hjemmesider

EBay siger, at selskabet for to uger siden har opdaget "uretmæssig brug af ansattes log-in legitimationsoplysninger", hvorefter der blev indledt en undersøgelse af den uautoriserede adgang til eBays netværk.

- Vi ved, at vores kunder har tillid til os, når de giver os deres oplysninger. Derfor tager vi vores forpligtelse til at opretholde en sikker global markedsplads alvorligt, understreger eBay.


Socialt medie hacket
Socialt medie hacket

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx