Af - 07/01-15 19:26

Cosbys tv-kone om sexanklager: En konspiration!Cosbys tv-kone om sexanklager: En konspiration!

Phylicia Rashad er overbevist om, at der ikke er hold i anklagerne mod komikeren.

storybild

(Billede: AP Images)

Den legendariske komiker Bill Cosby har været i strid modvind på det seneste, efter en række kvinder er stået frem med alvorlige anklager om voldtægt.

Der har været meget få fortalere for den nu 77-årige Cosby, som har haft svært ved at få arbejde på grund af de kontroversielle anklager.

Men nu træder Phylicia Rashad, der spillede Cosbys kone Claire Huxtable i 'The Cosby Show', frem i et interview med Showbizz411.

- Glem de kvinder. Det, som vi ser nu, er hans arv, som bliver ødelagt. Og jeg tror, at det er en konspiration. Jeg ved ikke, hvorfor eller hvem der gør det. Der er en eller anden, som er fast besluttet på at holde Bill Cosby væk fra skærmen, og det er lykkedes. Alle hans kontrakter er blevet ophævet, siger hun.

Blandt anklagerne er de tidligere modeller Janice Dickinson og Beverly Johnson.

Dickinson hævder, at Cosby lokkede hende til Lake Tahoe i 1982 for at tale om en mulig optræden i 'The Cosby Show'. Her bedøvede han angiveligt Dickinson med en pille og voldtog hende.

Foreløbigt er der ikke rejst nogen sigtelser i sagen mod komikeren.

LÆS OGSÅ: Bill Cosby undgår tiltale om overgreb på 15-årig

LÆS OGSÅ: Cosby sagsøger kvinde for forsøg på pengeafpresning

LÆS OGSÅ: Ny sexanklage: Cosby sagsøges for overgreb på 15-årig

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx