Af Jeppe Elkjær Andersen - 15/11-17 12:24

Rusland i kæmpe brøler: Har beviser på USAs dystre hemmelighed, men noget er helt galt Rusland i kæmpe brøler: Har beviser på USAs dystre hemmelighed, men noget er helt galt

Flere af billederne er efter alt og dømme taget fra et computerspil.

storybild

Et af de billeder, som det russiske forsvarministerium offentliggjorde. Men det specifikke billede er blevet bevist var fra et computerspil. Forsvarsministeriet har siden slettet billedet. (Billede: Ruslands Forsvarsministerium.)

Det russiske forsvarsministerium er blevet fanget i en pinlig løgn. I et opslag på både Facebook og Twitter påstod ministeriet at have 'ubestridelige beviser' på, at USA samarbejder med Islamisk Stat i Syrien.

I opslaget på de sociale medier lagde det russiske forsvarsministerium billeder ud, der skulle vise amerikanske styrker beskytte en konvoj med biler og krigere fra den frygtede terrorgruppe, mens de flygtede fra den syriske by Abu Kamal 9. november i år.

Der er bare et problem. Flere af billederne er efter alt og dømme enten gamle eller en forfalskning, som er taget fra et spil.

Det skriver flere internationale medier, herunder Telegraph og CBS News.

Efter det russiske forsvarsministerium lagde 'billedbeviserne' på amerikansk beskyttelse af Islamisk Stat ud på de sociale medier, gik der ikke længe, før den første person påpegede, at noget var galt.

Grundlæggeren af den undersøgende hjemmeside Bellingcat, Eliot Higgins, var den første til at gå ud med opdagelsen.

I en række af tweets beskriver Eliot Higgins sine fund.

Et af de billeder, som det russiske forsvarsministerium lagde ud, viste det, der tilsyneladende skulle være en stribe køretøjer på en vej. Billedet ligner, det er taget fra en drone eller satellit.

Billedet, som siden er blevet slettet, kan du se herunder:

Men som Eliot Higgins i sin tweet-tråd påpeger, er der åbenlyse sammenfald med et billede fra en promotionvideo fra 2015, som man kan finde på YouTube. Videoen er reklame for mobilspillet 'AC-130 Gunship Simulator: Special Ops Squadron' - et spil, hvor man skal skyde diverse mål ned med et amerikansk fly.

Det billede, som det russiske forsvarsministerium lagde ud, er en redigeret udgave af det fra spillet. Screendump fra promotionsvideoen kan ses herunder.

I sin tråd på Twitter er Eliot Higgins hård i retorikken mod det russiske forsvarsministerium.

Amerikanske CBS News har også beskrevet fejlen - bevidst eller ubevidst - fra forsvarsministeriet. Og her kan man læse, at der ud over billedet fra spillet også er mindst to billeder, som kan bevises at stamme fra Irak for omtrent et år siden.

Tweetet og Facebook-opslaget blev efterfølgende slettet, men flere især russiske medier havde nået at beskrive den falske historie.

Sagen bliver mere pinlig for Rusland, da den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, tilbage i 2014 påstod, at NATO fabrikerede billeder, som skulle vise russiske trupper i Ukraine.

I det nu slettede opslag skrev forsvarsministeriet følgende:

'Dette er ubestridelige beviser på, at der ikke er en kamp mod terrorisme, som hele det globale samfund tror. USA dækker faktisk IS-kampenhederne, så de kan genoprette deres kampstyrker, omstrukturere dem og bruge dem til at fremme amerikanske interesser i Mellemøsten.'

Historien om de falske billeder har hurtigt fået mange til at lave sjov med russerne. Flere har lagt klip eller billeder fra gamle videospil op i tråden fra Eliot Higgins.

Endnu har det russiske forsvarsministerium ikke kommenteret på beskyldningerne om forfalskning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx