Af Sebastian Kirk - 28/10-17 16:21; Opdateret: 28/10-17 16:44

Mand havde sex med 53 kvinder - uden at fortælle dem sin mørke hemmelighedMand havde sex med 53 kvinder - uden at fortælle dem sin mørke hemmelighed

En italiensk mand skal tilbringe de næste 24 år bag tremmer, efter han bevidst har smittet adskillige kvinder med en dødelig sygdom.

storybild

Valentino Talluto er blevet idømt 24 års fængsel for sin ugerning. (Billede: TIZIANA FABI)

En italiensk mand er blevet idømt 24 års fængsel for bevidst at have bragt adskillige kvinders liv i fare.

33-årige Valentino Talluto, der er uddannet revisor, blev i 2006 konstateret HIV-positiv. Alligevel havde han over en periode på næsten 10 år ubeskyttet sex med mindst 53 kvinder uden at fortælle dem om sin potentielt dødelige sygdom, der kan føre til Aids.

32 af kvinderne blev smittet, mens tre andre mandlige sexpartnere til tre af kvinderne også blev ramt af sygdommen. En fjerde kvindes otte måneder gamle spædbarn er også blevet smittet, skriver The Guardian.

Valentino Talluto taler med sine advokater.

Ved retten i Rom fredag kom det frem, at Valentino Talluto altid forsøgte at komme med undskyldninger for ikke at bruge kondom - eksempelvis at han var allergisk over for dem, eller at han lige var blevet testet fri for kønssygdomme.

Nogle af kvinderne - i alderen 14 til 40 år - var han sammen med i flere måneder, og i perioder havde han seks forhold kørende simultant.

Hans hærgen stoppede først, da han blev anholdt i november 2015. Nogle af kvinderne opdagede deres sygdom ved et tilfælde, mens andre først fandt ud af det, da de hørte, Talluto var blevet anholdt.

»Han prøvede ikke bevidst at smitte kvinderne,« lød det i retten fra forsvarsadvokat Maurizio Barca, der argumenterede for, at hans klient kun havde sex uden kondom få gange, fordi han blev 'grebet af stemningen'.

Valentino Talluto i retten.

Anklager Elena Neri søgte imidlertid at overbevise dommeren om, at Valentino Talluto skulle straffes for bevidst at have 'spredt en epidemi'.

»Talluto har aldrig samarbejdet (med ordensmagten, red.). Han har afgivet falsk vidneudsagn, han har hele tiden nægtet sig skyldig, selv om der var beviser mod ham. Hans hensigt var at slå ihjel,« sagde Neri, der ønskede Talluto fængslet på livstid.

Dommeren tog sig god tid - mere end 10 timer - til at bestemme straffen. Han endte med at dømme den 33-årige for at have forårsaget 'grov og uhelbredelig skade' på de mange kvinder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx