15/05-18 08:17

Nord- og Sydkorea mødes for at forsøge at afslutte krigenNord- og Sydkorea mødes for at forsøge at afslutte krigen

På et nyt møde skal Nord- og Sydkorea diskutere muligheden for formelt at afslutte krigen mellem de to parter.

storybild

I slutningen af april mødtes Nordkoreas leder, Kim Jong-un, med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, på den sydkoreanske del af de to landes fælles grænse. Samme dag krydsede de grænsen til Nordkorea. Reuters/Pool New/arkiv

Panmunjom. Nord- og Sydkorea er blevet enige om lade højtstående delegationer fra begge lande mødes onsdag.

På mødet skal repræsentanter fra begge lande diskutere militær nedrustning og muligheden for formelt at afslutte krigen mellem de to parter.

Men også muligheden for at genforene familier, der blev skilt under Koreakrigen fra 1950-1953, er på dagsordnen.

I alt 29 personer fra Nordkorea og fem personer fra Sydkorea deltager i onsdagens møde.

Mødet finder sted i landsbyen Panmunjom, der ligger på de facto-grænsen mellem Nord- og Sydkorea. Det oplyser det sydkoreanske genforeningsdepartement.

At valget er faldet på Panmunjom er langt fra tilfældigt. I 1953 blev våbenhvileaftalen, som gjorde en ende på Koreakrigen, underskrevet i landsbyen.

I slutningen af april mødtes Nordkoreas leder, Kim Jong-un, med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, på den sydkoreanske del af de to landes fælles grænse.

Her aftalte de, at målet er en atomvåbenfri koreansk halvø.

Afhængigt af vejret vil Nordkorea mellem den 23. og 25. maj nedtage sit prøveområde for atomvåben og dermed leve op til det løfte, som er givet, rapporterer de statslige medier i landet.

Det nationale nyhedsbureau i Nordkorea, KCNA, skriver, at blandt andet tunnelsystemer i testområdet vil blive ødelagt.

Nedrivningen af atomanlægget anses både for at være symbolsk og vigtig forud for det planlagte møde mellem Kim Jong-un og den amerikanske præsident, Donald Trump.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Hareide om smertehelvede: 'Når du...
bt.dk
Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Princess Natascha afslører sin...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx