Af Fie West Madsen - 25/11-17 11:21

Italien i chok: Ung kvinde holdt som slave i 10 årItalien i chok: Ung kvinde holdt som slave i 10 år

Italiensk politi stoppede tilfældig mand: Da de så hans ni-årige søn, blev de mistænksomme - i deres hjem blev det uhyggeligt

Italien

Videoen herover er lavet af politiet, og viser hytten, hvor kvinden blev fundet.

Tirsdag blev en 29-årig kvinde fundet i en mørk og beskidt hytte i den italienske landsby Gizzeria, hvor hun formodes at være blevet holdt som slave i 10 år.

Det skriver den italienske tv-station LaCnews24.

En italiensk mand i 50'erne er nu anholdt og sigtet for at have bortført og seksuelt misbrugt den 29-årige kvinde, som han også har fået to børn med på henholdsvis tre og ni år. Ifølge det italienske medie Repubblica havde kvinden ikke fået lov til at se en læge i forbindelse med sine fødsler.

Den 29-årige kvinde er oprindeligt fra Rumænien og flyttede ind hos manden som lejer i 2007. Derefter begyndte det, der tilsyneladende har været 10 år i fangenskab.

Politiet fandt kvinden ved et tilfælde, da de udførte et rutinetjek på den italienske mands bil, som han kørte i med sin 9-årige søn.

Grundet drengens tilstand krævede politiet at følge med manden hjem, hvor de fandt den 29-årige kvinde og hendes tre-årige datter under kummerlige forhold.

Stedet var ifølge det italienske medie befængt med mus og insekter, toiletfaciliteterne var lavet af skrald, og sengene af pap. Der var hverken vand eller lys i hytten, og en stor kæde på døren skulle forhindre kvinden og børnene i at flygte. Stedet var så uhygiejnisk, at politiet angiveligt måtte bære masker for at gå ind i hytten. Det har siden vist sig, at kvinden angiveligt har været indespærret flere steder, før hun blev placeret i hytten, hun blev fundet i.

Kvinden har ifølge Repubblica fortalt politiet, at hun ofte var bundet til sengen og blev udsat for vold - nogle gange mens hendes børn så på. Hendes søn på ni år var ifølge kvinden også blevet tvunget til at udføre vold på sin egen mor.

Efter politiet fandt kvinden og børnene, blev manden anholdt, og han er nu i politiets varetægt. Kvinden og hendes to børn er bragt i sikkerhed.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx