Af - 02/08-14 09:54

Australien i oprør: Forældre forlod surrogatbarn med Downs syndromAustralien i oprør: Forældre forlod surrogatbarn med Downs syndrom

Historien om en seks måneder gammel baby med Downs syndrom optager lige nu store dele af den australske befolkning.

storybild

Seks måneder gamle Gammy.

Historien om en seks måneder gammel baby med Downs syndrom optager lige nu store dele af den australske befolkning.

Et australsk par ventede tidligere på året tvillinger fra den 21-årige thailandske rugemor, Pattharamon Janbua, men fire måneder inde i rugemorens graviditet opdagede man, at det ene af fostrene havde Downs syndrom.

Det australske par, der angiveligt havde betalt rugemoren ca. 100.000 kr., ønskede, at kvinden fik en abort, men det nægtede Pattharamon Janbua, fordi det strider mod hendes tro, og hun fødte derfor begge børn.

Mor til søn med Downs syndrom hylder IKEA-ansat
Mor til søn med Downs syndrom hylder IKEA-ansat

Men parret fra Australien nægtede at tage imod drengen med Downs syndrom, og de rejste derfor tilbage med kun den raske tvillingesøster.
Siden har den 21-årige rugemor, der har to børn i forvejen, aldrig set eller hørt fra parret.

Sagen er kommet til offentlighedens kendskab, fordi drengen med Downs syndrom også lider af en alvorlig hjertefejl, og derfor risikerer den seks måneder gamle dreng med navnet Gammy nu at dø i løbet af kort tid, fordi moderen ikke har råd til at betale for bahandlingen.

Mange australiere er nu begyndt at samle ind, så moderen til Gammy kan betale for behandlingen, og ca. 600.000 kr. er allerede blevet doneret.
Samtidig har australiere udtrykt deres forargelse for surrogatsystemet og det par, som valgte at efterlade den syge dreng.

- De er grådige og selvoptaget, lyder det bl.a. på sitet, hvor folk kan donere penge.

Rørende gestus: Handicappet dreng hyldes af 60.000 på stadion
Rørende gestus: Handicappet dreng hyldes af 60.000 på stadion

Også den australske premierminister, Tony Abbott, har udtalt sig i sagen.

- Det illustrerer en af branchens faldgruber, og det er en utrolig trist historie, siger han ifølge The Guardian.

Udenrigsministeriet i Australien er samtidig gået ind i sagen, og sammen med de thailandske myndigheder vil man nu se på sagen og overveje, om surrogatreglerne skal ændres, så lignende episoder ikke sker igen.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx