Af - 10/09-13 09:49; Opdateret: 10/09-13 11:31

Dykker finder parteret lig i pakke i SkagerrakDykker finder parteret lig i pakke i Skagerrak

Svensk og norsk politi efterforsker nu en mordsag, efter en dykker fandt en pakke indeholdende et parteret lig.

storybild

Det var ud fra Strømstad i Sverige, tæt på Norges kyst, at en dykker fandt et parteret lig på 14 meters dybde. (Billede: Google Maps)

På 14 meters dybde fandt en privat dykker lørdag nat en mystisk pakke ud for Strömstad i Sverige. En undersøgelse mandag viste, at pakken indeholde et parteret lig. Det skriver flere svenske medier.

Fundet skete blot tre kilometer fra Norges kyst, umiddelbart nord for Skagen, og derfor arbejder svensk og norsk politi nu sammen om at efterforske et mord, der næsten var ‘den perfekte forbrydelse’.

- En parteret krop blev emballeret og sænket i havet for aldrig at blive fundet. Den perfekte forbrydelse, det var sandsynligvis den idé, siger talsmand fra svensk politi, Bjor Blixter, til Expressen.se.

LÆS OGSÅ: Fodboldspiller dræbt og parteret

- Det var et tilfælde (at liget blev fundet, red.). Pakken var lavet sådan, at denne person aldrig skulle flyde op og findes. Den lå på bunden ved 14 meters dybde, siger Bjor Blixter, og fortæller desuden, at det endnu ikke har været muligt at identificere hverken køn eller alder.

Politiet vil ikke fortælle i yderligere detaljer, hvordan liget har været pakket sammen. Senere på ugen skal grundigere undersøgelser forsøge at identificere liget.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx