04/09-13 12:13

Katastrofal forurening: Døde fisk i hundredtusindvisKatastrofal forurening: Døde fisk i hundredtusindvis

Udslip fra en kemifabrik har betydet, at hundredtusinder af fisk er døde, skriver kinesisk nyhedsbureau.

storybild

Døde fisk flyder i læssevis i floden Fu i det østlige Kina efter endnu en omfattende industriulykke i det store land. (Billede: AP Photo)

Døde fisk flyder i læssevis i floden Fu i det østlige Kina efter endnu en omfattende industriulykke i det store land.

Omkring 100 ton døde fisk er fjernet fra floden, der har været forurenet på en strækning over 40 kilometer ved Wuhan, der er hovedstad i provinsen Hubei, oplyser det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Ifølge nyhedsbureauet er der målt et ammoniak-niveau, "der langt overskrider det normale niveau" ved et afløb fra en kemifabrik langs floden.

En lokal miljøarbejder siger til nyhedsbureauet AFP, at arbejdet med at fjerne de døde fisk fra floden næsten er overstået.

Blandt de døde fisk er karper og flere andre arter.

Landsbybeboere langs floden lever af fiskeriet, og cirka 2000 fiskere menes at være ramt af ulykken.

Ulykken bliver diskuteret flittigt på sociale medier i Kina, hvor mange udtrykker frustrationer og kræver de skyldige straffet.

Tidligere på året blev 16.000 døde svin fisket op af en flod efter en anden forureningsulykke.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx