31/01-14 12:03

Ukrainsk oprører: Jeg blev korsfæstetUkrainsk oprører: Jeg blev korsfæstet

De skar mit øre af, skar i mit ansigt. Der er ikke et eneste sted på min krop, der er urørt, siger han.

En ukrainsk regeringskritisk demonstrant, der har været forsvundet i en uge, optræder fredag på tv med et voldsomt forslået ansigt og med sår på hænderne.

Han påstår, at hans bortførere har torteret og korsfæstet ham.

Ukraines store oppositionspartier vil forhandle
Ukraines store oppositionspartier vil forhandle

Den 35-årige Dimitro Bulatov, der har stået for en række demonstrationer mod landets regering, blev umiddelbart efter sin optræden på ukrainsk tv bragt til hospitalet.

- De korsfæstede mig. De punkterede mine hænder, siger han og peger på mærker på bagsiden af sine hænder.

- De skar mit øre af, skar i mit ansigt. Der er ikke et eneste sted på min krop, der er urørt, men jeg er i live, siger han.

Ekspert om Ukraine: Vi står foran blodige dage
Ekspert om Ukraine: Vi står foran blodige dage

Bulatov blev meldt savnet 23. januar efter at have orkestreret en række protest-korteger, hvor tusindvis af biler kørte op til hjemmene af ukrainske politiske ledere.

I den største af disse samledes omtrent 2000 køretøjer ved præsident Viktor Janukovitjs bolig uden for hovedstaden Kijev 29. december.

Den ukrainske oppositionsleder, Vitalij Klitsjko, der har besøgt Bulatov på hospitalet, indikerer, at regeringsstøtter står bag mishandlingen.

Urolighederne eskalerer: Dødstallet stiger
Urolighederne eskalerer: Dødstallet stiger

- Det, der er gjort mod Dmytro, er en handling for at skræmme alle borgere, der er aktive nu, siger han.

En kammerat til den mishandlede mand, Jurij Sosulja, har nogenlunde samme opfattelse.

- Vi ved, at de ikke gav ham mad. Vi ved, at de efterlod ham i en skov, og vi ved, at han formåede at komme hen til en landsby. Her ringede han til nogle venner, siger kammeraten.

Uro i Ukraine: 50 aktivister anholdt i Kijev
Uro i Ukraine: 50 aktivister anholdt i Kijev

Ukraine har været ramt af den værste indenrigspolitiske krise siden Orangerevolutionen for 10 år siden, siden Janukovitj i slutningen af november lagde en associeringsaftale med EU på is. I stedet indgik han en omfattende økonomisk aftale med Rusland.

Den 63-årige præsident Viktor Janukovitj tog torsdag sygeorlov på grund af feber.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx