Af Sebastian Kirk - 03/11-17 15:16

Sad i kø i tre dage for at få ny iPhone: Så gjorde han det dummest tænkeligeSad i kø i tre dage for at få ny iPhone: Så gjorde han det dummest tænkelige

Jamen det var da spild af tid...

storybild

Hundredvis af mennesker stod i kø foran Apple-butikken på Regent Street i London for at få den nye iPhone X. (Billede: CHRIS J RATCLIFFE)

Der er ikke mange grænser for, hvad nogle mennesker vil gøre for at være blandt de første til at få fingrene i den seneste nye gadget.

I dag kom den længe ventede iPhone X i handelen, og mange steder verden over har folk siddet i kø i dagevis for at få fingrene i den.

En britisk mand satte sig i kø foran en Apple-butik i London allerede i tirsdags, og som den først ankomne var han så godt som sikker på at få en iPhone X som en af de allerførste i hele verden.

Det eneste, han skulle gøre, var at købe den, så snart dørene åbnede.

Torsdag fik de mange mennesker i køen et armbånd af Apple-personalet, der gav dem mulighed for at forlade køen i en time og komme tilbage igen. Og den unavngivne mand forrest i køen valgte at bruge sin time på at tage på casino.

Her formåede han at bruge ALLE sine penge, sådan at han ikke længere havde råd til den dyre smartphone, skriver britiske Metro.

»Jeg endte med at være nummer et i køen. Han havde ikke penge nok, så han tog hjem igen,« fortæller Marco Pierre White Jr., som altså hidtil havde været nummer to i køen, til mediet.

White Jr. blev dermed den første i den pågældende Apple-butik til at få den nye iPhone, mens den anden mand måtte gå tomhændet hjem.

Marco Pierre White Jr. blev den første til at købe en iPhone X i Apple-butikken på Regent Street i London.

Hvis du også gerne vil have fingrene i en iPhone X, kommer du til at vente noget tid, med mindre du allerede har forudbestilt den. Og så skal du være parat til at smide en anseelig sum efter den.

Således koster den billigste model med 64 gigabyte lagerplads indbygget 8.899 kroner, mens den store model med 256 gigabyte vil slå dig 10.249 kroner tilbage. Så er du advaret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx