Af Webstud/AS - 01/12-17 17:56

Forsker er chokeret: Så nemt kan enhver spore din placering Forsker er chokeret: Så nemt kan enhver spore din placering

storybild

Et nyt eksperiment fra University of Washington viser, at enhver med en smartphone og nogle tusinde kroner kan finde dine personlige oplysninger, se hvilke apps du bruger samt finde ud af, hvor du befinder dig henne.

»Alle - fra en efterretningsagent til en jaloux ægtefælle - kan rimelig nemt oprette sig som kunde hos et stort internet-reklamebureau på et rimelig budget og bruge de her systemer til at spore et andet individs opførsel.«

Sådan siger Paul Vines, der er hovedforfatter af undersøgelsen. Han har demonstreret, hvordan kunder hos reklamebureauer kan købe 'hyperlokale' reklamer, der kun dukker op på en specifik telefon, når brugeren åbner en app på et bestemt sted.

LÆS OGSÅ: Dansker udfordrer Facebook: Nu kan du spore dine venner i sengen

Ved at opsætte et net af disse reklamer kunne forskere spore med en præcision inden for otte meter, hvor smartphone-brugeren befandt sig.

»For at være helt ærlig var jeg chokeret over, hvor effektivt det her var,« udtaler Tadayoshi Kohno, medforfatter på eksperimentet.

LÆS OGSÅ: Facebook vil følge dig overalt på nettet: Sådan stopper du det

Det, der især giver anledning til bekymring, er at brugeren end ikke behøver at trykke på reklamen, før placeringen kan udpeges.

»Fordi det var så nemt at gøre, hvad vi gjorde, mener vi, at det er et problem, online-reklamebranchen bliver nødt til at tænke på,« siger Franzi Roesner, en anden medforfatter på undersøgelsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx