Af - 18/01-17 14:55

Stor mystik om 20-årige Birnas forsvinden: Dansk militærskib sat indStor mystik om 20-årige Birnas forsvinden: Dansk militærskib sat ind

Det danske militærskib Triton blev sat ind i jagten på den 20-årige kvinde, der forsvandt sporløst natten til lørdag.

storybild

En 20-årig kvinde er forsvundet på Island, hvilket har sat politiet i gang med en regulær menneskejagt, for at finde ud af, hvad der er sket med hende.

Birna Brjáns­dótt­ir blev sidst set natten til lørdag ved 05-tiden i Islands hovedstad, Reykjavik.

Her fangede en række overvågningskameraer hende, da hun gik stille og roligt på en gade i byen. Men kort tid efter var hun forsvundet, skriver ruv.is

25 minutter efter efter hun sidst blev set, blev hendes mobiltelefon slukket, mens den var i et område udenfor Reykjavik. Byens overvågningskameraer filmede en rød bil i området, hvor hun forsvandt, og den samme bil blev angiveligt set kort tid efter i det område, hvor den 20-årige kvindes mobiltelefon blev slukket.

Få timer efter blev Birna Brjáns­dótt­irs Dr. Martens-støvler fundet i et havneområde, hvor en række grønlandske fiskere var blevet set i en rød udlejningsbil.

Men her sluttede sporet, for de grønlandske fiskere havde forladt Reykjavik tidligt lørdag morgen ombord på fartøjet Polar Nanoq, hvilket fik islandsk politi til at bede det danske militær om hjælp.

- De bad om assistance fra Arktisk Kommando, og vi assisterede det islandske politi med inspektionsskibet Triton, der tilfældigvis var i området, siger presseofficer for for Hærstaben, Erik Bøttger, til metroxpress.

Erik Bøttger ønsker ikke at oplyse, hvad det danske militærfartøj foretog sig, da det fik kontakt med fiskefartøjet, men ifølge virsir.is, er det grønlandske skib nu på vej tilbage til Island.

islands politi har beslaglagt den røde bil, som de nu undersøger for spor, men de understreger, at de endnu ikke kan være sikre på, at den unge kvinde har været inde i bilen.

Det forventes, at skibet er tilbage i islandsk havn onsdag eftermiddag .

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx