Af Niels Pedersen - 13/02-18 09:17

Opsigtsvækkende Obama-portræt afsløret: Det får nettet til at gå amokOpsigtsvækkende Obama-portræt afsløret: Det får nettet til at gå amok

Folk er MEGET kreative, når de tager maleriet under kærlig behandling.

storybild

Tidligere præsident Barack Obama står foran det portræt af ham, som kunstneren Kehinde Wiley har lavet. Portrætterne af Barack Obama og hans hustru Michelle Obama blev offentliggjort mandag på Smithsonian's National Portrait Gallery i Washington. (Billede: SAUL LOEB)

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama var i højt humør, da portrætter af ham selv og hans kone, Michelle Obama, mandag blev afsløret på Smithsonian National Portrait Gallery i Washington.

»Jeg prøvede at forhandle mig frem til knap så meget gråt hår. Men Kehindes kunstneriske integritet forhindrede ham i at gøre, hvad jeg bad ham om,« joker Barack Obama ved offentliggørelsen.

På de sociale medier førte offentliggørelsen af malerierne hurtigt til både sjove og skøre memes og en intens politisk debat for og imod det tidligere præsidentpar og den nuværende præsident Donald Trump.

Bad om mindre ører

Det er den amerikanske portrætkunstner Kehinde Wiley, der står bag maleriet af USA's 44. præsident.

»Jeg prøvede også at bede om lidt mindre ører. Men det lykkedes heller ikke,« lyder det muntert fra Barack Obama.

Portrættet af Barack Obama er malet af amerikanske Kehinde Wiley. Scanpix/Mark Wilson

Han tilføjer, at han synes, at maleriet ser 'ret skarpt' ud.

Barack og Michelle Obama er det første sorte præsidentpar i USA.

Dermed er det også første gang, at sorte amerikanere bliver en del af præsidentgalleriet i Washington. Og begge malerier skiller sig ud fra de traditionelt konservative portrætter.

Barack Obama er afbilledet siddende på en stol foran en stor grøn busk med små blomster. Michelle er iklædt en iøjnefaldende kjole og er placeret foran en lyseblå baggrund med hagen hvilende på sin højre hånd.

»Jeg vil gerne takke dig for på sådan en spektakulær måde at indfange elegancen, skønheden, intelligensen, charmen og det lækre ved den kvinde, som jeg elsker,« siger Barack Obama.

Den tidligere præsidents kommentar var rettet mod amerikanske Amy Sherald, der er kvinden bag portrættet af Michelle Obama.

Håb for unge, sorte kvinder

Og den tidligere førstedame håber, at et maleri af en sort kvinde på portrætvæggen i Washington kan skabe håb for unge sorte kvinder.

»De kigger op og ser et billede af en, der ligner dem selv, hænge på væggen i denne store amerikanske institution. Jeg ved, hvilken effekt det kan have på deres liv, fordi jeg har selv været en af de piger,« siger Michelle Obama.

(Billede: SHAWN THEW)

Portrættet af Barack Obama vil blive placeret blandt portrætterne af de øvrige præsidenter. Maleriet af Michelle Obama vil være en del af udstillingen på Smithsonian National Portrait Gallery frem til november.

Krig og sjov på Twitter

Offentliggørelsen af de to portrætter blev med det samme genstand for en politisk debat mellem Barack Obamas og Donald Trumps støtter på Twitter under #ObamaPortraits.

Andre valgte den mere humoristiske tilgang, om end der i flere tilfælde også kan spores politiske undertoner. Satireprogrammet The Daily Show gør - igen - grin med Donald Trump og præsidentens små hænder.

En anden bruger mener, at Barack Obama ligner en, der sidder på et toilet.

Masser af brugere har lavet memes med udgangspunkt i de to portrætter. Her er et par af dem samlet.

/ritzau/Reuters

 

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Jokeren brugte formue på coke: 'Nu...
bt.dk
Rødt kort, lynmål og straffe i...
bt.dk
Vild afsløring: FIFA overvejer at...
bt.dk
Ski-dronning sætter punktum for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx