06/10-14 06:12; Opdateret: 06/10-14 06:30

Lejemordere indrømmer drab på 17 lærerstuderendeLejemordere indrømmer drab på 17 lærerstuderende

Indrømmelserne kommer, efter at der lørdag blev fundet massegrave i den by, hvorfra de studerende forsvandt.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Mindst 17 af de 43 mexicanske lærerstuderende, der siden forrige weekend har været forsvundet, er blevet dræbt. To lejemordere har søndag fortalt anklagemyndigheden, at de har dræbt 17 af de savnede studerende.

Indrømmelsen kommer, efter at der lørdag blev opdaget flere massegrave i udkanten af byen Iguala, hvor de studerende sidst blev set.

Inaky Blanco, leder af anklagemyndigheden i delstaten Guerrero, oplyser også, at der indtil videre er fundet 28 lig i gravene. Men det vil tage mindst to uger at finde ud af, om de tilhører gruppen af savnede, da ligene er blevet brændt til ukendelighed.

43 forsvundne studerende måske fundet i massegrave
43 forsvundne studerende måske fundet i massegrave

De 43 studerende forsvandt efter sammenstød med politiet i Iguala. Politifolk begyndte at skyde mod busser, som de unge havde kapret for at komme hjem efter at have deltaget i en demonstration for en uddannelsesreform.

Tre studerende blev dræbt af skuddene. Øjenvidner har fortalt, at op mod 40 studerende blev ført bort af politiet i patruljevogne efter skyderierne.

Politifolkene mistænkes for at have tilknytning til kriminelle grupper i området, og det har øget frygten for de studerendes skæbne. Narkokartellerne i Mexico er kendt for at skaffe sig af med ofre ved at lægge dem i massegrave.

22 politifolk er blevet tilbageholdt af de føderale myndigheder efter skyderierne. Der er desuden udstedt arrestordrer på byens borgmester og sikkerhedschef, som ikke er set siden skyderierne.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Blomsterhandler om Kronprinsen: Det...
bt.dk
Har du også fået en masse af disse...
bt.dk
Ny lov i Sverige: Sex kun lovligt,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx